Finanskrisen koster hvert år tusindvis af kroner for de danskere, hvis arbejdsplads forsvandt, da bunden gik ud af den danske økonomi i 2008, viser ny analyse.
Selvom finanskrisen i år kan fejre ti års jubilæum, koster den stadig dyrt for de danskere, hvis arbejdsplads forsvandt under krisen.
Det viser en ny analyse som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge analysen har krisen kostet de danskere, der blev ramt af en virksomhedslukning eller konkurs, mere end 30.000 kroner om året i tabt lønindkomst.
Jesper Rangvid, kriseforsker og professor ved handelshøjskolen CBS i København, vurderer, at den nye analyse er med til at tegne et billede af, at finanskrisen har været "afsindig dyr" for danskerne.
- Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ingen tvivl om, at den danske økonomi og store grupper af de danske lønmodtagere stadig er præget af finanskrisen,« siger Jesper Rangvid, til Ugebrevet A4.
»Og der er desværre ikke særligt meget, der tyder på, at det tab, som borgere og samfund led under finanskrisen, nogensinde bliver indhentet,« tilføjer han.
Starter forfra
For de danskere, hvis arbejdsplads gik tabt, har finanskrisen været skyld i, at deres indkomst i årene fra 2008 til 2016 har ligget over 300.000 kroner lavere, end hvis krisen ikke havde været der.
Ifølge analysen skyldes det store løntab, at det for mange har været svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, mens andre er blevet tvunget til at tage dårligere betalte og mere usikre job, end de kom fra.
- Da finanskrisen tvang de danske virksomheder til at lukke, var arbejdsmarkedet oversvømmet af jobsøgende, samtidig med, at der var få meget stillinger at kæmpe om. Så mange af de her mennesker blev reelt tvunget til at starte forfra,« forklarer Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Lars Andersen peger også på, at mange danske lønmodtagere blev tvunget til at tage job på en lavere økonomisk hylde, end den, de kom fra.
»Nogle har været nødt til at sige "okay, jeg kan ikke få arbejde som jurist, så må jeg køre bus i et stykke tid", og det har også været med til påvirke deres indkomst negativt,« siger Lars Andersen.
Skaber mere ulighed
Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet, mener, at kombinationen af for stramme offentlige finanser og en forringelse af dagpengene i årene efter finanskrisen har været med til at gøre krisens konsekvenser værre for mange danskere.
- Der er vel ikke længere nogen, der kan være i tvivl om, at den politik, der blev ført i årene efter krisen, har været med til at øge uligheden i samfundet ved at forsøge at skubbe alle, der kunne kravle og gå, ud på arbejdsmarkedet i en periode, hvor der ingen job var,« siger Jesper Jespersen.
Læs hele den nye analyse her.