Arbejdsgiverne bør være glade for at være sluppet så billigt.
Sådan reagerer a-kasseleder i 3F, Eva Obdrup, efter at Dansk Erhverv og Konservative brokker sig over, at virksomhederne stadig skal betale G-dage til ansatte i korte ansættelser.
- G-dagene er arbejdsgivernes del af ansvaret. De ledige og lønmodtagerne har allerede betalt deres del i den nye dagpenge-aftale, siger Eva Obdrup.
G-dage eller godtgørelses-dage er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af den tidligere arbejdsgiver.
Og debatten om disse dage betyder nu, at regeringen må genoptage den ellers lukkede aftale om dagpenge.
Konservative starter dagpengedebat igen
Det er Konservative, der har smidt grus i maskinen. De er utilfredse med den dagpenge-aftale, som regeringen, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti indgik i slutningen af oktober.
Ifølge Konservative bryder aftalen nemlig med en tidligere aftale, der blev indgået i 2014.
Dengang blev en bred kreds af partierne på Christiansborg enige om, at de såkaldte G-dage for ansættelser under tre måneder skal være udfaset ved udgangen af 2017.
Men i dagpenge-aftalen fra oktober har man stadig G-dage for korte ansættelser.
Derfor kræver Konservative nu, at regeringen lever op til aftalen fra 2014 og fjerner G-dagene. Sker det ikke, vil Konservative tage sig dyrt betalt for at acceptere bruddet.
Dansk Erhverv er også yderst utilfredse med, at G-dagene stadig er i dagpengeforliget.
De mener, at det går imod hele tankegangen om, at man vil få ledige til at tage job af kortere varighed.
Forbedring siden 2014
Den køber 3F bare ikke.
Her ser man G-dagene som arbejdsgivernes beskedne bidrag til dagpengesystemet. Et system, der sikrer at dem et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man nemt kan hyre og fyre.
Eva Obdrup pointerer desuden, at virksomhederne står bedre nu, end før 2014.
- Før 2014 skulle de jo betale tre dage. Med det der ligger i dagpengeforliget, er det to dage. Så allerede dér slipper de jo billigere, end de gjorde tilbage i 2014, siger Eva Obdrup.
At G-dagene skulle være en stor hæmsko for virksomheder, der ønsker at ansætte folk i korte stillinger, er heller ikke et argument, hun køber.
- Arbejdsgiverne ansætter, når der er brug for det, og fyrer, når der er brug for det, siger Eva Obdrup.
Pengene vil skulle findes andet sted
Skulle G-dagene for ansættelser på under tre måneder helt skrottes, ville finansieringen i dagpengeforliget ikke holde.
Derfor er det ifølge Eva Obdrup vigtigt at holde fast i aftalen, så virksomhederne stadig bidrager til systemet.
- Rokker man på aftalen om de to G-dage, så er der jo nogle penge, der skal findes et eller andet sted. Den regning skal ikke sendes til dagpenge- og lønmodtagerne, siger Eva Obdrup.
Den 22. oktober blev der indgået et forlig mellem landets tre største partier - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre - om en reform af dagpenge.
En del af reformen handler om de såkaldte godtgørelses-dage. I fagsproget G-dage. Det er dage, hvor udgiften til dagpenge betales af arbejdsgiveren.
Et eksempel: Et firma hyrer en mand til at gøre rent i tre uger. Efter de tre uger bliver han arbejdsløs og skal på dagpenge. De første to dage, han er på dagpenge, skal arbejdsgiveren betale udgiften.
I 2014 blev et bredt flertal i Folketinget inklusive Konservative enige om, at G-dagene for ansættelser kortere end tre måneder skulle udfases. I 2018 skulle de være helt væk.
Med den nye aftale om dagpenge fra oktober har man besluttet at beholde G-dagene. Så arbejdsgiverne skal betale de første to dages dagpenge ved ophør af alle ansættelser på to uger og derover.
De to arbejdsgiver-betalte G-dage skal ifølge aftalen om dagpenge gøre, at statskassen sparer 10 millioner kroner om året.
Man kan læse mere om aftalen om dagpenge her.