På under et år har tre ministre haft tvivlsom eller direkte ulovlig arbejdskraft til at restaurere eller passe hus. Det kan ramme ministrene hårdt, siger kommentator. Konservative går fri, fordi de ikke kan miste flere stemmer.
Alene inden for det seneste år er tre ministre blevet taget i at have ulovlig arbejdskraft på deres privatadresser.
Det er ikke kun pinligt, når ministre ikke kan overholde loven. Det kan være et sandt bål under dem, som får betydning for deres politiske virke, siger politisk kommentator Rasmus Jønsson.
"Selvom det er privatsager, så afslører det, at ministre har en dårlig dømmekraft. Særligt, når det er ministre og toppolitikere, så forventer man nogle andre standarder," siger han.
Sidste år måtte Søren Pind vinke farvel til sin au pair-pige. I marts måned i år blev miljøminister Karen Ellemann (V) nødt til at fyre et hold ulovlige tyske håndværkere. Senest har det vist sig, at den udenlandske håndværker, som sømmer taget sammen på udenrigsminister Lene Espersens (K) villa i Dragør heller ikke er lovligt registreret.
Rasmus Jønsson vurderer, at miljøminister Karen Ellemann og integrationsminister Søren Pind er dem, som risikerer at brænde flest stemmer af, hvis de dummer sig igen op til en valgkamp.
"Lene Espersen og Konservative er simpelthen fuldstændig rundbarberede i øjeblikket. Deres image er helt i bund, derfor tror jeg, at de vælgere, som stadig er med Lene Espersen er meget trofaste og vil blive der næsten uanset hvad hun finder på," siger Rasmus Jønsson.
At højere standarder for både lov og moral er vigtigere for ministre mener også Henning Jørgensen, som er professor på Aalborg Universitet.
Han mener, at Karen Ellemann burde have gået af, efter det kom frem, at det var uregistrerede håndværkere, som restaurerede ministervillaen:
"Ministre har en særlig forpligtelse til at overholde normer og regler. Derfor mener jeg, at hun, af moralske årsager, burde gå af sin post."
Det største problem er, at ministeren og hendes kæreste støttede fuskervirksomheder, lyder det fra professoren:
"Når virksomheder opretter sig uden om registre og håber på at kunne arbejde i det skjulte, så har ministre selvfølgelig et særligt ansvar for at bekæmpe sådan et samfundsproblem," siger han.
Politisk kommentator Hans Engell er enig med Rasmus Jønsson i, at det ikke ser godt ud med den slags historier i medierne.
Men de vil ikke afgøre et kommende valg, siger han.
"Jeg tror ikke, det er noget der flytter mange vælgere, men jeg tror, det kan være med til at forstærke det negative indtryk, som vælgere kan have af bestemte politikere," siger Hans Engell.
Han vurderer, at kun 15-20 procent af vælgerne er i tvivl om hvad de vil stemme. Og i tvivlergruppen mener han, at hele to tredjedel vil stemme det samme som de gjorde sidst.
"Sagerne om ulovligt arbejde har fået alt for lidt omtale, kun på Avisen.dk og Ekstra Bladet. Der er ikke kommet så meget opmærksomhed ud i de andre medier.
Jeg tror også, det er andre sager, som er vigtigst for vælgerne. Det er vigtigere for dem, hvordan regeringen tackler eksempelvis krisen og krigen i Libyen, end om de har haft ulovlige polakker gående."
BT's politiske redaktør Helle Ib mener heller ikke, at sagerne om illegal arbejdskraft vil få stor betydning for en kommende valgkamp:
"Jeg mener ikke, det får nogle konsekvenser. Jeg tror, at andre temaer vil fylde mere i valgkampen," siger hun.
Tilbage i 2005 fik den daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) også problemer.
Hendes mand havde nemlig ansat en lettisk mand til at hjælpe på sin gård, uden at have besværet sig med at få en arbejdstilladelse.