HAMBORG: »Øh.. I ved godt, at der ikke er håndbold i aften, ikke?«
Den enlige parkeringsvagt ved parkeringspladsen foran Color Line Arena i Hamborg kigger mistroisk ind gennem førerruden.
Jojo, det ved vi skam godt, forsikrer vi manden, men vi er jo også bare kommet for at suge noget stemning, noget håndboldfeber til os, forklarer vi.
Og naturligvis må hallen, hvor håndboldherrerne tirsdag aften skrev historie ved at spille Danmark i landets første VM-semifinale i 40 år, lige være stedet at opleve en ægte håndbold-rus.
Det regner, og udover en parkeringsvagt, en fotograf og en journalist er der ingen mennesker, og da slet ingen glade danske håndboldfans klædt i rødt og hvidt.
Vi vender Polo en og kører mod Hamborgs berømte luderkvarter, Reeperbahn. Her må vi bestemt kunne finde nogle danskere og noget håndboldeufori, bliver vi enige om.
Men, nej. Da vi når Reeperbahn har regnen taget til, og selv den berømte lommetyv er tilsyneladende taget hjem.
På et lille italiensk trattoria er der i det mindste mennesker. En famile på tre og en fodboldgal tjener.
Familien Stenzel har selv fulgt håndbold-VM i fjernsynet, men familien er ikke ligefrem ramt af fodboldfeber, selv om de tyske VM-værter også er nået frem til semifinalen.
Til gengæld lover hele familien Stenzel at krydse fingre for Danmark, når det går løs torsdag aften mod Polen.
Tjeneren er ikke til håndbold. Han går rundt og klapper nervøst i hænderne og messer, at byens stolthed, fodboldholdet HSV, absolut ikke må tabe aftenens fodboldkamp.
»For så ser det for alvor skidt ud,« som han siger.
For Danmark ser det godt ud hernede i Hamborg, om end en smule stille. Vi krydser fingre sammen med familien Stenzel og håber, at det er stilhed før stormen.