Pædagogerne har lært gymnasielærerne at spinne. Ligesom BUPL fik debatten om nedskæringer i børnehaverne til at eksplodere med en annoncekampagne, kickstartede gymnasilærerne talkrigen med regeringen under finanslovsforhandlingerne ved at indrykke en række dagbladsannoncer, der spåede skolelukninger og horrible klassekvotienter på grund af nedskæringer. I går fulgte gymnasielærernes forening op med annoncekampagnen »En aftale er en aftale«, hvor regeringen beskyldes for forligsbrud.
»Dybest set er vores mål med kampagnen at få flere penge til området. Normalt bruger vi forhandlingsbordet og ikke pressen. Men her mente vi, det var nødvendigt at slå på den store tromme for at råbe regeringen op,« siger kommunikationsrådgiver hos gymnasielærernes organisation, GL, Lotte Hornholt, der er en af de hovedansvarlige bag kampagnen.
Under pædagogstrejkerne og balladen om de kommunale budgetter for en måned siden havde pædagogernes organisation BUPL stor succes med den omstridte kampagne »Husk hvad du lovede«, hvor statsministeren blev beskyldt for at løbe fra sine valgløfter.
Politikerne skal vende sig til, at også pædagoger og lærere kan sætte dagsordenen ved hjælp af spin, mener kommunikationseksperter.
»Fagbevægelsen og erhvervslivet begynder at bruge de teknikker politikerne har brugt i de sidste 15 år. Derfor bliver det lettere for interesseorganisationer at sætte dagsordenen i medierne,« siger Kim Larsen, seniorrådgiver hos Burson-Marsteller.
Han bakkes op af kommunikationsrådgiver hos Advice, Lotte Hansen, der er tidligere spindoktor for flere ministre.
»Det kan være et stærkt virkemiddel at lave en kampagne midt i en talkrig, hvor ingen ved, hvem der har ret.
I en medievirkelighed kan det komme til at fremstå, som om der må være noget om snakken. Det var det samme, som skete i BUPL-sagen. Forskellen var, at BUPL reagerede på en folkelig opstand, gymnasielærerne forsøger at skabe en opstand,« siger Lotte Hansen.
Gymnasielærernes organisation erkender, at kampagnen minder meget om BUPL omstridte kampagne, men afviser at have kigget pædagogerne over skulderen.
»Vi har netop ikke haft noget ønske om at blive slået i hartkorn med BUPL, men vi kan godt se at kampagnerne ligner hinanden. Vi har lagt stor vægt på, at der ikke skal være en finger at sætte på vores tal. Der har været et behov for at skabe et så stort pres på regeringen som muligt, og det er medierne gode til,« siger Lotte Hornholt.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) frygter ikke, at annoncerne vil overbevise danskerne om, at regeringen vil skære på gymnasieområdet.
»Det er en skræmmekampagne med løse påstande, som får måske får en kortsigtet effekt. Men på et tidspunkt vil det gå op for folk, at vi ikke laver forligsbrud, og så vil gymnasielærerne miste deres troværdighed,« siger Bertel Haarder.