Når Repræsentanternes Hus og Senatet i dag formentlig blåstempler USA's tiårige spareplan, så er det samtidig noget, der må forventes at dæmpe væksten i verdensøkonomien og dermed i den danske økonomi.
Med offentlige budgetbesparelser for gigantiske 2.800 milliarder dollars over den kommende tiårige periode, bliver hele verdensøkonomien påvirket.
Og det vil bremse op for det eksportbårne opsving i Danmark efter finanskrisen, forklarer professor Ole Risager, institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse ved CBS.
"USA skal spare, hvad der svarer til næsten en femtedel af deres bruttonationalprodukt. Når man skal spare så meget, så falder efterspørgslen. Det betyder, at mange kontrakter og investeringer ikke bliver gennemført. Derfor kommer amerikanerne til at importere mindre. Og det rammer Danmark," siger han til Newspaq.
I første omgang vil de danske rederier komme til yderligere at mærke en afdæmpning i verdenshandelen, og fragtraterne kan meget vel falde yderligere.
Men også landbruget kommer til at blive påvirket af den amerikanske spareplan. På sigt kan udviklingen betyde faldende huspriser og true de svageste banker yderligere.
USA's økonomi udgør over 20 procent af den samlede verdensøkonomi. Og derfor har aktiemarkederne blandt andet fulgt forhandlingerne om en hævelse af det amerikanske gældsloft.
Mens den barske spareplan, der ikke rummer skattestigninger, skaber ro på aktiemarkederne på kort sigt, så er risikoen for en ny recession blevet større, vurderer Ole Risager.
Spareplanen er for hård kost på dette tidspunkt, hvor verdensøkonomien er sårbar.
"Timing er utrolig vigtig. Det nytter ikke noget, at hele verden, der i forvejen kører på relativt lavt blus, skal stramme op og reducere gæld, for så får vi bare endnu lavere efterspørgsel og vækst. Derfor havde det været bedre at implementere stramningerne gradvist, indtil fodfæstet var mere sikkert. Desuden ville det have været fornuftigt at hæve skatterne for de højeste indkomster og bruge noget af provenuet på sociale ydelser og offentlige investeringsprogrammer. Men økonomisk politik dikteres jo ofte af politikere og ikke af økonomer," siger Ole Risager.
I nat dansk tid kunne præsident Barack Obama præsentere aftalen mellem Demokraterne og Republikanerne om at hæve gældsloftet og dermed undgå en statsbankerot.
Det har umiddelbart beroliget aktiemarkederne efter åbningen af børserne verden over.
Men spørgsmålet er nu, om USA, der ifølge de toneangivende kreditvurderingsinstitutter Moody's og Standard & Poors skulle have sparet hele 4.000 milliarder dollars over ti år, fortsat får den fineste kreditvurdering, nemlig AAA.
Det siger Troels Theil Eriksen, senioranalytiker i Nordea.
"Usikkerheden om selve gældsloftet er lagt på hylden. Men den nye usikkerhed går på, om den amerikanske stat bliver nedvurderet af rating-bureauerne. Det er det nye tema, som vi vil opleve køre her nu," siger han.