Temperaturer langt under frysepunktet har kostet mindst 37 mennesker livet i Ukraine denne vinter. Det oplyser landets sundhedsministerium.
De fleste af ofrene var hjemløse.
Natten til tirsdag viste termometeret minus 25 grader i den tidligere sovjetrepublik.
Sidste år registrerede Ukraine mindst 135 dødsfald på grund af vinterkulden, hvor temperaturerne nåede ned omkring minus 30 grader.
I Litauen faldt den udendørs temperatur til minus 12 grader, hvilket kostede to mennesker livet.
Dermed er Litauen foreløbig oppe på fem kulderelaterede dødsfald denne vinter, rapporterer Baltic News Service.
Letland melder om to omkomne på grund af frostvejret.
I Moskva er mindst en død, da den russiske hovedstad oplevede vintervejr med helt ned til 20 minusgrader, skriver Interfax.
Kulden har også præget andre dele af Rusland, blandt andet halvøen Kamtjatka i det østligste Rusland, hvor meteorologer registrerede en kulderekord på ikke mindre end minus 50 grader.
Også i Sibirien har mange skoler måttet lukke på grund af kulde.
/ritzau/dpa
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.