Efter 20 års frihedskamp bliver den sydlige del af Sudan uafhængigt som en selvstændig nation lørdag. Flere end to millioner mennesker er døde og 390.000 er flygtet til nabolande. Konflikten har været en af de mest bestialske siden anden verdenskrig.

Lederen af det arabiske Nordsudan, Omar al-Bashir, er eftersøgt for forbrydelser imod menneskeheden i Darfur-regionen.

En folkevandring af flygtninge er på vej tilbage til deres landområder i forventning om jord og frihed.

En international organisation mener, at 300.000 er vendt hjem og flere ventes. De har dog groft sagt intet at vende tilbage til i det krigshærgede land.

Tabt stolthed

Efter årevis med en af Afrikas ondeste borgerkrige står Nordsudan tilbage med tabt ære. Styret i Khartoum er arabisk og muslimsk. Omar al-Bashir, lederen gennem mange år, har lovet at indføre den traditionelle sharia-lov i landet efter adskillelsen.

Kampene blev mere eller mindre indstillet i 2005, men først i 2011 kom afstemningen om selvstændighed, hvor næste alle i det sorte og kristne syd stemte for frihed.

I de seneste måneder er kampe igen blusset op, hvor grænsen ventes at komme.

Kampene er koncentreret omkring det olierige Abyei, der endnu ikke har valgt side. Nu er et område på 12 kilometer mellem nord og syd demilitariseret af FN-tropper. De to lande har endnu ingen aftale om deling af oliepenge og faktisk heller ikke en endelig grænse.

Omkring et dusin militser er aktive i Sydsudan, og det kommende lands ledere er sikre på, at det er Omars værk for at gøre overgangen til en selvstændig nation så vanskelig som muligt. Nogen har givet dem funklende nye våben. Helt mod syd er også den frygtede Lord's Resistance Army aktiv.

[pagebreak]Et nyt Darfur?

Regeringen i Nordsudan arbejder hårdt for at smadre enhver form for rebelvirksomhed i den del af landet, der vedbliver at være kontrolleret af Khartoum. Russisk byggede bombefly bruges imod landsbyer i Nuba bjergene.

Omkring 10.000 Nuba-rebeller i dette bjergområde vil have større selvbestemmelse. Mange er dræbt, flere er flygtet og en del gemmer sig i bjerghuler. Disse folk er ikke som magthaverne i nord arabiske muslimer men sorte kristne og traditionelt troende.

Nuba-området er særdeles frugtbart, og befolkningen er fattig og ikke udviklet. Indtil for 40 år siden brugte de ikke tøj. Kulturen er så bred, at der er talrige forskellige sprog i området.

På grund af undertrykkelse støttede Nubaerne oprøret i syd, men er nu efterladt som del af Nordsudan.

Ved en fredsaftale i 2004 fik de ret til at definere en vis selvbestemmelse, men intet skete. Nu bliver Nuba-folket bombet og man frygter internationalt endnu et Khartoum-styret folkemord som i Darfur.

Humanitære organisationer og FN er forbudt i området og fordrevet. Der er rapporter om systematiske overgreb på folk med sort hud ved dør-til-dør henrettelser. Især mennesker med uddannelse dræbes.

Intet brændstof

Sydsudan har alvorlige problemer med at få brændstof og mange benzintanke er lukket ned. Ganske vidst er området rigt på olie, men handelsruterne mellem nord og syd er blokeret af Sudan for at stramme kvælergrebet om det nye land.

Blokaden benægtes naturligvis. På grund af prisstigninger forsøger den kommende regering at holde faste priser, men leverandørerne nægter at sælge brændstof med tab. De henter forsyninger i Kenya, men accepterer ikke priskontrol.

Importeret benzin og gas skal betales i dollars og myndighederne mangler kapital og nægter at sælge valuta til en unaturlig lav kurs. Der er ingen midler til at støtte med.

I øvrigt fortæller pålidelige kilder til nyhedstjenesten IPS, at regeringen i Sydsudan opkøber så meget som muligt for at kunne forberede sig på en ny krig med fjenderne i nord.

[pagebreak]Festen for Sydsudan

Den danske udviklingsminister Søren Pind skal til festen i Sydsudan, hvor han møder den krigsforbrydersigtede Omar al-Bashir, der med udsøgt brutalitet har styret bekæmpelsen af udbryderne mod syd.

Det er sket, i henhold til den internationale domstol i Haag, i form af forfølgelse og folkedrab. Domstolen har en arrestordre mod al-Bashir for forbrydelser imod menneskeheden.

Uhyrlighederne i Darfur er en del af hans politiske værk. Libyens Muammar Gadaffi er en skoledreng sammenlignet med al-Bashir.

Alligevel tropper det officielle Danmark og en række andre ledere på udenrigsministerniveau op ved festlighederne. Egentlig fejrer de oprettelsen af udbryderstaten Sydsudan – altså al-Bashirs nederlag.

Lån til opbygning

Det internationale samfund er parat til at låne Sydsudan kapital for at hjælpe landet med at opbygge en nation. Verdensbanken har oprettet en særlig fond med 375 millioner kroner, som de kan trække på.

En del af pengene skal bruges til at bekæmpe problemer med sundheden. Børn skal vaccineres, vitaminer skal distribueres, folk skal behandles for orm, gravide skal have hjælp, og der skal bygges veje og skaffes penge til mikrofinansiering af 30.000 projekter.

Danmark har gjort sit til at hjælpe i Sydsudan, og udviklingsminister Pind har været omkring i landet de sidste dage for at observere og få ideer til nye initiativer. Faktisk skylder Sudan Danmark 5-6 milliarder kroner, fortæller IBIS.

Pinds plan er at slette gælder for at hjælpe tingene på vej. Midlerne vil blive taget ud af den almindelig bistand, der således ender i finansministeriet snarere end i nye udviklingsprojekter. Planen møder hård kritik i det danske ulandsmiljø.