Forskere er kommet et skridt tættere på at kunne gøre fremtidige babyer fri for arvelige sygdomme.
I et banebrydende forsøg er det lykkedes forskere fra USA og Sydkorea at reparere en sygdomsfremkaldende mutation i dna'et på menneskelige embryoer, som er forstadiet til et foster.
Det skriver flere internationale medier onsdag, blandt andre The Guardian.
Forsøget fokuserede på en arvelig hjertesygdom kaldet hypertrofisk kardiomyopati (HCM).
Forskerne mener dog, at samme tilgang kan virke med andre sygdomme, som også er forårsaget af en enkel genmutation - eksempelvis nogle former for brystkræft.
Paula Amato, en fertilitetsspecialist involveret i studiet, siger til The Guardian, at hvis metoden viser sig at være sikker, kan den:
- Potentielt bruges til at forebygge overførslen af genetiske sygdomme til fremtidige generationer.
Forskerne kunne reparere mutationen i embryoerne ved metoden "Crispr". Derved kan forskerne ændre og erstatte dele af gener.
I forsøget blev der taget sædceller fra en mand med HCM og æg fra 12 raske kvinder. Som forventet havde halvdelen af embryoerne mutationen.
Forskerne lykkedes med at reducere antallet af embryoer, der havde den farlige mutation, gevaldigt.
Når genredigeringen blev udført tidligt nok - på samme tid som befrugtningen - var 42 ud af 58 embryoer uden det sygdomsfremkaldende gen.
Det svarer til 72 procent, skriver The Guardian.
Der var ingen uønskede mutationer i embryoerne, som blev destrueret efter omkring tre dage.
Metoden var dog ikke perfekt. De resterende 16 embryoer havde blandt andet sletning af dna.
Hjertelidelsen, som forskerne lykkedes med at reparere i 72 procent af tilfældene, rammer en ud af 500.
Sygdommen fører til fortykket hjertemuskulatur, og den er almindelig årsag til pludseligt hjertestop hos unge mennesker.
Der er dog stadig lang vej, før at genredigering på fremtidige børn måske kan blive en realitet.
I Danmark er det i øjeblikket forbudt, men Det Etiske Råd forholdt sig allerede sidste forår til emnet.
Rådet var delt omkring, hvorvidt det på sigt skal tillades.
- Det skal selvfølgelig ikke være nu. Det er forbudt i Danmark, og det skal blive ved med at være forbudt i Danmark, indtil man i det mindste er vældig sikker på, at det virker og ikke har uventede bivirkninger, siger Gorm Greisen, formand for rådet, og fortsætter:
- Men en stor gruppe mente, at det aldrig skulle tillades, fordi man aldrig ville kunne blive sikker nok.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.