Der er intet alternativ til aktivering af landets svageste kontanthjælpsmodtagere.
Men tilbuddene skal målrettes langt bedre. Og dem, der er for syge til arbejde, skal skilles fra.
Det siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, efter at statsrevisorerne i en stærkt kritisk rapport slår fast, at der siden 2005 er spildt 10 mia. kr. på håbløs aktivering af svage danskere.
"Det er helt afgørende med en mere individuel indsats. Det bliver nok dyrere på kort sigt, men hvis det lykkes at få dem ud på arbejdsmarkedet, så har du sparet rigtig mange penge, for alternativet er et liv på offentlig forsørgelse," siger Thomas Bredgaard til Newspaq.
Gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere var i 2009 på 69.000 fuldtidspersoner.
Det er ikke en speciel homogen gruppe, fastslår Thomas Bredgaard.
"Nogle har massive sociale, psykiske og fysiske problemer, og hvor det er en kombination af aktivering og behandlingsindsats, der skal til. Mens andre befinder sig tættere på arbejdsmarkedet, men ikke er specielt motiverede for at komme i arbejde," siger han.
Over 33.000 kr. blev der sidste år brugt på at aktivere hver eneste ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager. I 2006 var tallet 22.000 kr. - en stigning på 50 procent.
Thomas Bredgaard mener, at pengene skal målrettes til dem, der har en reel chance for at komme i job.
"Tidligere erfaringer viser, at der er en gruppe blandt de langvarige kontanthjælpsmodtagere, der rettelig skal være på fleksjob eller på førtidspension. Man skal kun give aktivering til dem, der har glæde af det," siger han.
Socialdemokraterne har kaldt beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.