Formand om få lærerstuderende: Det er rigtig skidt
Anders Bondo Christesen, formand for Dansk Lærerforening, frygter for konsekvensen af undervisningen, hvis der ikke bliver større søgning til læreruddannelsen. Foto: Kasper Palsnov/Scanpix/Arkiv
15 ud af 16 læreruddannelser har stadig ledige pladser. Der er langt flere lærere, der siger farvel til folkeskolen, end nye på vej, og det bør få advarselslamperne til at blinke, mener Dansk Lærerforening.

2691 ansøgere fik i nat besked om, at de kan starte på læreruddannelsen. 

Det er næsten ligeså mange som sidste år, men langt fra nok til at sætte en stopper for den stigende lærermangel rundt omkring i landet.

Den store statistik over studieoptag fra uddannelses- og Forskningsministeriet viser da også, at der er langt flere studiepladser end unge, der ønsker at blive folkeskolelærer. 

De nye lærerstuderende er fordelt på uddannelsesinstitutioner 16 forskellige steder i landet. Men kun i Aarhus er alle studiepladser fyldt op. Alle andre steder kan interesserede studerende fortsat få en ledig plads.

Formanden for Dansk Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke i tvivl om, at det blandt andet er efterdønningerne fra folkeskolereform og lærerlockouten for år tilbage, der holder unge væk fra lærerstudiet.

- Noget af det bedste som lærer, er at lykkedes med sit arbejde. Men hvis dagligdagen er stuktureret sådan, at man ikke kan det i undervisningen, så er det ikke et særligt attraktivt job, siger Anders Bondo Christensen om årsagerne til, at folk ikke søger ind så høj grad som tidligere.

I 2012 - inden folkeskolereform og ændring af lærernes arbejdstidsregler - blev der optaget 3528 nye studerende på de danske læreruddannelser.

Med 2691 optagne i år er antallet af nye lærerstuderende næsten 25 procent lavere end før reformerne.

 - Lærerne kommer hurtigt til at holde meget af eleverne, så det en stor belastning, hvis man hele tiden er nødt til at gå på kompromis. Så bliver det meget svært at lykkedes med opgaven, siger han.

Flere stopper

Mens optaget på læreruddannelsen er markant lavere end før folkeskolereformen, så er antallet af lærere, der dropper folkeskolen for at gå på pension eller finde andet arbejde skudt i vejret i samme periode. 

I skoleåret 2015-16 forlod 5180 lærere folkeskolen. Det er en stigning på 25 procent i forhold til skoleåret 2012-13, før den nye folkeskolereform blev vedtaget.

- Det kan få meget alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke får ændret den udvikling. En af de vigtigste faktorer for at eleven får et godt udbytte af undervisningen af lærerens kvalifikationer.

- Så det er rigtig skidt, hvis dem, der underviser, ikke har de rigtige kvalifikationer, siger han. 

Politiken omtalte sidste år en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viste, at hver sjette nyuddannede folkeskolelærer droppede folkeskolen allerede inden for det første år. 

via Listen To News