Hvis du er dygtig i skolen og får gode karakterer, skal du selvfølgelig på gymnasiet. Det der med at blive tømrer, elektriker eller frisør - det er for dem, der ikke klarer sig så godt i skolen eller måske endda er lidt dumme.
LÆS OGSÅ: Var min kræft blevet opdaget i tide, hvis jeg ikke havde været veluddannet?
Den måde at tænke på er stadig udbredt, også blandt eleverne i folkeskolens ældste klasser, som skal til at vælge uddannelse - og blandt vejlederne, forældrene og lærerne, som skal hjælpe dem med valget.
Det fortæller Malte Sauerland-Paulsen, som er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Det ligger stadig i luften, at erhvervsuddannelser er noget, man vælger, hvis man ikke er så dygtig i skolen. Der er et stigma, som mange ikke tænker over. Det er som om, at fortællingen om de kloge hænder ikke rigtigt er sivet ned i befolkningen, og det er en skam, siger han til Avisen.dk.
Indgroet elevkultur
Antallet af elever på erhvervsskolerne er faldet drastisk, siden regeringen indførte en reform i 2015, der faktisk skulle få flere til at tage en uddannelse som faglært. Det skriver Information i dag.
Malte Sauerland-Paulsen kan pege på flere grunde, der ifølge ham får unge til at vælge gymnasiet frem for erhvervsskolevejen.
Han peger blandt andet på, at gymnasierne har en mere indgroet elevkultur med elevråd og fester, som kan skabe et sammenhold.
Det er ikke fordi, der som sådan er prestige i at gå på gymnasiet, mener han. Men den negative holdning til erhvervsskolerne hænger bare ved, så det alligevel bliver opfattet mindre prestigefyldt.
- Mange gymnasieelever ser erhvervsskolerne som et dårligere alternativ, fordi der stadig er det stigma. Det bliver heller ikke bedre af, at erhvervsskolerne er så dårligt stillet økonomisk. Man hører, at der er for mange i hver klasse, og at de skal bruge nogle gamle maskiner, som ikke svarer til det, der er ude på arbejdspladserne, siger Malte Sauerland-Paulsen, og fortsætter:
- Når politikerne indfører, at der skal være et lavere snit for at komme på erhvervsskoler end på gymnasiet, så forstærker det også indtrykket af, at det er der, man skal lede de "dumme" hen.
"Du er jo en dygtig dreng"
Malte Sauerland-Paulsen husker også, hvordan han helt automatisk blev sporet ind på gymnasiet som det naturlige valg af vejlederen i folkeskolen, selvom han havde leget med tanken om et blive elektriker.
- Han sagde bare med det samme, du er jo en dygtig dreng, så du skal på gymnasiet. Og det uagtet at jeg måske var god til sløjd. Det var faktisk rigtigt ubehageligt at få den besked, bare fordi man var den elev i klassen med gode karakterer. Og jeg forestiller mig, at det rammer rigtig hårdt, hvis man får at vide, at man ikke er boglig nok til at komme på gymnasiet, fortæller han.
Også Malte Sauerland-Paulsens forældre var med til at få ham til at droppe overvejelserne om en fremtid som elektriker. Arbejdsforholdene er for ringe, og man bliver nedslidt lang tid før man endelig kan gå på pension som 70-årig, lød advarslerne.
- Det skræmte mig ret meget væk, siger Malte Sauerland-Paulsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.