Mere uddannelse til kvinder løser ikke problemet med uligeløn. Det er den opsigtsvækkende konklusion i et nyt forskningsprojekt fra SFI.
Sammenligner du udbyttet af mænds og kvinders uddannelse, får handyrene stadig langt flere bananer ud af en tur på skolebænken. Også når uddannelsen er lige lang.
"Når det kommer til uddannelse, har kvinderne overhalet mændene i dag, men kvindernes uddannelse betaler sig ikke i lige så høj grad som mændenes. Derfor har mere uddannelse til kvinder ikke løst problemet med uligeløn," siger senioforsker Mona Larsen, der er medforfatter til rapporten fra SFI.
Ifølge Mona Larsen punkterer rapporten myten om, at vejen til mere ligeløn mellem kønnene går gennem højere uddannelse for kvinder.
Kvinders uddannelse betaler sig mindre
Fokus på at hæve kvinders uddannelsesniveau har nemlig ikke gjort op med den traditionelle opdeling i mande- og kvindefag.
Derfor er der stadig langt mindre pay-off ved at uddanne sig til eksempelvis sygeplejerske eller pædagog end ved at læse til produktions-tekniker, konkluderer forskeren.
De mest markante forskelle i lønstigning mellem mænd og kvinder sker efter afsluttet mellemlang videregående uddannelse.
Tal fra både den offentlige og den private sektor viser, at mænd med en mellemlang uddannelse får 45 procent i lønstigning, mens kvinder må nøjes med 32 procent mere i løn.
Mænd scorer guld i privat sektor
Ser du udelukkende på den private sektor, lægger mænd med mellemlang videregående uddannelse yderlige luft til kvinderne.
Her får mændene hele 54 procent mere i løn efter deres uddannelse, mens kvinder forbliver på en lønstigning på 32 procent.
“Uligelønnen mellem mænd og kvinder er på 17 procent i Danmark. En stor del stammer fra, at mænd tjener langt flere penge med deres mellemlange uddannelser end kvinder. Især i den private sektor. Og så er der simpelthen flere kvinder end mænd, der har en mellemlang uddannelse, og derfor arbejder præcis der, hvor uligelønnen er størst,” siger Mona Larsen.
LO: Kvinder kan ikke nøjes med uddannelse
I LO erkender man også, at fokus på kvinders uddannelse ikke har knækket uligelønnen.
For selv om kvinderne endog har flere år på skolebænken end mænd, så arbejder mænd og kvinder i stor stil stadig inden for de traditionelle mands- og kvindefag.
“Den private sektor går glip af de gode kræfter blandt kvinder ved, at den gamle opdeling mellem mandejob og kvindejob består. Private virksomheder skal blive bedre til at rekruttere kvinder, men kvinderne skal selvfølgelig og blive bedre til at søge ind i mandefagene," siger Lizette Risgaard, næstformand i LO.
Flere mænd i omsorgsbranchen
Men ifølge Lizette Risgaard er det er ikke kun kvinderne, der skal rykke sig.
Hvis lønnen skal styrkes inden for foreksempel sygeplejen, så skal mænd i højere grad inspireres til at vælge uddannelse og job inden for faget.
"Hvis vi får blandet mænd og kvinder i omsorgsfagene, så ville det blive tydeligt også for mænd, at et job, hvor man arbejder med mennesker, skal være lige så godt betalt som et job, hvor man arbejder med maskiner," siger Lizette Risgaard.
Timeløn for mænd (M) og kvinder (K) (standardberegnet)
Hele arbejdsmarkedet:
Kort videregående uddannelse:
- Mænd: 306 kr. , Kvinder: 269 kr.
Mellemlang videregående uddannelse:
- Mænd: 338 kr. , Kvinder: 280 kr.
Lang videregående uddannelse:
- Mænd: 408 kr. , Kvinder: 353 kr.
Privat sektor:
Kort videregående uddannelse:
- Mænd: 323 kr. , Kvinder: 282 kr.
Mellemlang videregående uddannelse:
- Mænd: 382 kr. , Kvinder: 291 kr.
Lang videregående uddannelse:
- Mænd: 445 kr. , Kvinder: 369 kr.
Offentlig sektor:
Kort videregående uddannelse:
- Mænd: 274 kr. , Kvinder: 246 kr.
Mellemlang videregående uddannelse:
- Mænd: 292 kr. , Kvinder: 278 kr.
Lang videregående uddannelse:
- Mænd: 359 kr. , Kvinder: 342 kr.
Kilde: SFI