Regeringen er klar med en særlig anlægspulje til den offentlige sektor på en milliard.
Meningen med puljen er at skabe job til arbejdsløse håndværkere lokalt her og nu. Den såkaldte anlægsreserve er en del af regeringens finanslovsudspil, der præsenteres her til formiddag.
"Vi har fundet ekstra penge til rene anlægsinvesteringer. Det betyder, at der bliver gået helt til grænsen af, hvad vi kan i forhold til de økonomiske rammer," siger SF's finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, der er glad for initiativet.
Finanslovsudspillet tager hensyn til, at regeringen ifølge EU ikke må have et strukturelt underskud på mere end 0,5 procent af BNP. Regeringen skønner at ramme et underskud på 0,4 procent af BNP i 2014.
Derfor beskriver regeringskilder selv udspillet som en lagkage uden flødeskum. De økonomiske vismænd har dog anbefalet, at regeringen lemper sin økonomiske politik for at få skub i væksten, men regeringen mener altså, at den går helt til grænsen.
LO: Et skridt i den rigtige retning
Initiativet er blevet til, fordi regeringen har indset, at der er behov for både lang- og kortsigtede investeringer i den offentlige sektor. Danskerne er ifølge SF trætte af at høre om 2020.
"Det er for at sikre en jobmæssig herognu-effekt, fordi vi har så mange anlægsinvesteringer, der giver titusindvis af jobs nok skal give noget på sigt. Folk og især arbejdsløse tørster efter noget, der giver job her og nu," SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen, der er glad for initiativet.
LO foreslog mandag, at regeringen afsatte hele ti milliarder kroner til en såkaldt jobreserve. Selvom anlægspuljen bliver ni milliarder mindre, er LO tilfreds med initiativet.
"Det er et skridt i den rigtige retning, men det er tvivlsomt, om det vil være tilstrækkeligt til at sikre vækst," siger cheføkonom Jan Kæraa.
LO håber, at de kommende finanslovsforhandlinger vil øremærke pengene til hurtige investeringer
"Det er et godt tidspunkt at gøre det nu, fordi der er for lav beskæftigelse og for mange arbejdsløse," siger cheføkonomen.
Dansk Byggeri: Brug dem til vejarbejde
Det bliver op til partierne bag en kommende finanslov at definere, om pengene skal øremærkes til for eksempel energirenoveringer, som Enhedslisten tidligere har efterlyst.
Dansk Byggeri foreslår, at en del af pengene bruges til at vedligeholde landets slidte veje.
"Der ligger en del job i den direkte og indirekte beskæftigelse, når det kommer til sådan en anlægsreserve. Det man også skal være opmærksom på, hvis man tager penge fra anlægspuljen til for eksempel vej-vedligholdelse, så vil der være job til både ufaglærte og dem, der har faglig uddannelse," siger Niels Nielsen, branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.
Han er umiddelbart positiv over for regeringens initiativ.
"Det er nyttigt at have en reserve stående, der kan bringes i sving, hvis der opstår behov. Det skaber fleksibilitet, og det skaber muligheder. Hvor meget fleksibilitet det giver afhænger dog af, hvor let eller svært det bliver at få frigivet midler fra puljen," mener Niels Nielsen.
Hvor kommer pengene fra?
Ifølge LO's cheføkonom har regeringen ikke taget den ene milliard fra et andet område. Pengene er fundet på bunden af statskassen. De er med andre ord fundet i det rådighedbeløb, som underskuddet på 0,5 procent tillader.