I dag stopper en 1.000 år gammel dansk tradition, når papirrullen i trykkemaskinen i Nationalbankens løber tør.
Danskernes fortsatte brug af kreditkort eller mobiltelefon som betalingsmidler gør pengeproduktionen urentabel.
Således vil det formentlig blive sidste gang der trykkes en pengeseddel i Danmark. Fremover er det et finsk trykkeri, som har opgaven.
- Det er da med et vist vemod, at vi har truffet den her beslutning. Det har jo været en del af Nationalbankens DNA, at der bliver lavet sedler og mønter her, siger Nationalbankens direktør, Hugo Frey, til TV 2.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Ved at sende produktionen ud af Den Kgl. Mønt og Seddeltrykkeri på Havnegade 5 på kanten af det indre København, har Nationalbanken rgenet ud, at kunne spare i alt 100 millioner kroner frem mod 2020. Herefter bliver den årlige besparelse på mellem 15 og 20 millioner kroner.
44 medarbejdere mister deres arbejde - herunder højt specialiserede gravører, medaljører, designere, laboranter, klejnsmede og maskin- og elektronikteknikere.
Deres viden vil være umulig at genetablere, siger HK, mens en ekspert siger:
- Der findes ikke manualer. Det er noget, man skal sidemandsoplæres til, og hvis man først nedlægger erhvervet - og fjerner fabrikkerne, maskinerne og de mennesker, der arbejder der - så tror jeg ikke, at man kan starte noget så vanskeligt og hemmeligt op igen, siger Michael Märcher. Han er historiker og museumsinspektør ved den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Der er præget mønter i Danmark siden Svend Tveskæg var konge fra 987 til 1014. Sedler har været gangbar valuta siden 1700-tallet.
Ifølge TV 2 er Danmark langt fra det første land, der udliciterer penge-opgaven. Norge og Sverige har gjort det, og så har Danmark engang produceret penge for Finland.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix