Grev Felix og hans familie er samlet på kongefamiliens franske vinslot Château de Cayx, hvor de fejrer hans 22 års fødselsdag.
Joachims familie har det seneste år været spredt forskellige steder i verden, men nu er familien altså samlet i det franske.
De to unge grever har allerede været på vinslottet i noget tid, hvor de har holdt ferie med deres respektive kærester og venner.
Men nu er prins Joachim, prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena stødt til for at fejre den unge greve. Det er kommet fra Washington, hvor de bor til daglig.
Grev Felix har sommerferie fra CBS, hvor han studerer Business Administration and Service Management - samme uddannelse, som hans storebror grev Nikolai netop har afsluttet.
Felix danner par med skuespilleren Sofia Elers, som til daglig bor i Madrid. Den seneste uge har hun dog tilbragt på Château de Cayx sammen med blandt andre Felix, grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup.