Angela Merkel ventes at blive genvalgt til posten som tysk forbundskansler, når tyskerne søndag går til valg.
Her kan du se, hvordan dagen forløber:
* 08.00: Valgstederne åbner.
* 10.00: Det socialdemokratiske SPD's spidskandidat, Martin Schulz, stemmer i Würselen.
* 14.30: Forbundskansler og CDU-formand Angela Merkel stemmer i Berlin.
* 15.30: Foreløbig opgørelse over, hvor mange der har stemt, offentliggøres.
* 18.00: Valgstederne lukker. Umiddelbart herefter vil forskellige medier offentliggøre prognoser for resultatet. Stemmerne begynder at blive talt op, og resultater fra de enkelte valgkredse tikker herefter ind.
* Natten til mandag ventes der at foreligge et foreløbigt samlet resultat.
Kilder: Bundeswahlleiter.de, dpa.
/ritzau/