Rockwool Fonden har sammenlignet reglerne for, at flygtninge kan få permanent opholdstilladelse i Danmark, Tyskland, Holland og Norge.
Landene er udvalgt, fordi de ifølge Rockwool Fonden er sammenlignelige, og fordi de som udgangspunkt giver flygtninge midlertidig opholdstilladelse.
Sammenligningen viser, at Danmark har de hårdeste krav på alle de undersøgte områder. som er gengivet nedenfor:
Krav vedrørende opholdstid for at få permanent opholdstilladelse:
* Danmark: 8 år.
* Tyskland: 5 år.
* Holland: 5 år.
* Norge: 3 år.
Krav vedrørende antal år med egen indkomst for at få permanent opholdstilladelse:
* Danmark: 3,5 år (Kan være 4,5 år afhængigt af andre forhold)
* Tyskland: 1 år
* Holland: Intet krav.
* Norge: 1 år.
Sprogkrav:
* Danmark: Selvstændig sprogbruger (niveau B1)
* Tyskland: Basisniveau (A2)
* Holland: Basisniveau (A2)
* Norge: Basisniveau (A1/A2)
Sidste år opnåede i alt 191 flygtninge i Danmark permanent opholdstilladelse.
I år er permanent opholdstilladelse ifølge de nyeste tal fra 31. august givet til 146 flygtninge.
Den største nationalitetsgruppe hidtil i år er afghanere. 29 afghanske flygtninge har foreløbigt fået permanent opholdstilladelse i år.
De to med afstand største nationalitetsgrupper, der hidtil i år har ansøgt om asyl, er syrere og eritreere.
Kilder: Rockwool Fonden, Udlændinge- og Integrationsministeriet.
/ritzau/