USA's præsident langede ifølge flere nyhedsbureauer onsdag aften dansk tid ud efter statsminister Mette Frederiksen (S).
Han kaldte det ifølge Reuters og AFP blandt andet "upassende" og "væmmeligt", at Mette Frederiksen har kaldt hans tanker om at købe Grønland for "absurde".
Statsministerens brug af ordet "absurd" faldt i et interview med DR søndag den 18. august i Grønland.
Her fik hun spørgsmålet:
- Trump vil gerne købe Grønland, siger han. Hvilke tanker gør du dig i den anledning?
Statsministeren svarede:
- Jeg gør mig ikke nogen som helst tanker i den forbindelse. Det er jo en absurd diskussion, og Kim Kielsen (Grønlands landsstyreformand, red.) har selvfølgelig gjort det klart, at Grønland ikke er til salg, og så stopper snakken med det.
- Til gengæld er der rigtig meget andet, vi gerne vil snakke med den amerikanske præsident om.
Kilder: DR
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.