34 sagsøgerne stævnede i 2008 daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for brud på grundloven, fordi Folketinget godkendte Lissabon-traktaten uden at vedtage den med fem sjettedeles flertal eller sende den til folkeafstemning efter grundlovens §20.
§20 siger:
"Stk. 1.
"Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelige efter de for folkeafstemninger i §42 fastsatte regler."
Højesteret oplyser om sin dom 20/2-2013 i grundlovssagen om Lissabon-traktaten:
"Højesteret udtaler desuden, at der ikke i denne sag foreligger grundlag for at fastslå, at der med loven om Lissabon-traktaten på en række sagsområder som hævdet af appellanterne er sket overladelse af yderligere beføjelser til at udstede retsakter med direkte virkning for danske borgere, således at proceduren i grundlovens §20 skulle være fulgt. Skulle der i forbindelse med en retsakt eller retsafgørelse, der konkret og aktuelt berører danske borgere opstå tvivl om, hvorvidt den er baseret på en anvendelse af traktatgrundlaget, som ligger uden for den suverænitetsafgivelse, der følger af tiltrædelsesloven, er der mulighed for domstolsprøvelse som fastslået af Højesteret i 1998 i dommen om Maastricht-traktaten."
/ritzau/