En halv million flere flygtningebørn end for et år siden går ikke i skole. I alt har fire millioner flygtninge i skolealderen ikke adgang til undervisning.
Det viser en rapport, som FN's flygtningeorganisation (UNHCR) har offentliggjort onsdag.
Her får du et overblik over rapportens konklusioner.
* Der findes på verdensplan 25,4 millioner flygtninge.
* Over halvdelen - 52 procent - af dem er under 18 år.
* Fire millioner flygtningebørn i skolealderen går ikke i skole. Det er en halv million flere end for et år tilbage.
* 61 procent flygtningebørn går i grundskole. Det samme gælder for 92 procent ikkeflygtninge.
* For hver ti drenge, der går i grundskole, gælder det for syv piger.
* 23 procent flygtningebørn og -unge tager en ungdomsuddannelse mod 84 procent ikkeflygtninge.
* For hver ti drenge, der får på en ungdomsuddannelse, gælder det for fire piger.
Kilder: UNHCR.
/ritzau/