Fodboldspiller og tv-vært. Og nu fodbolddirektør i Dansk Boldspil-Union (DBU). Peter Møller har prøvet lidt af hvert i sin karriere, og her er fakta om den tidligere angriber:
* Født 23. marts 1972.
* Stilling: Fodbolddirektør i Dansk Boldspil-Union (DBU).
* Karriere som spiller: AaB, FC København, FC Zürich, Brøndby, PSV, Oviedo, Fulham.
* A-landskampe/mål: 20/5.
* Var med ved OL i 1992 og VM i 1998.
* Vandt DM-guld med Brøndby i 1996 og 1997 og guld med FCK i 2003 og 2004. Vandt den danske pokalturnering med FCK i 2004.
* Var topscorer i Superligaen i 1992 og 1993.
* Var formand for Spillerforeningen fra 2005 til 2006.
* Efter afslutningen på den aktive karriere var Peter Møller i mange år tv-vært, ikke mindst hos Danmarks Radio.
/ritzau/