FAKTA: Borgernes ventetid på akuttelefonen i juli

Der har i juli været lang ventetid på akuttelefonen 1813, hvor borgere skal kunne få hurtig hjælp.

Målet for Region Hovedstadens akuttelefonen er, at 90 procent skal komme igennem til en sygeplejerske inden for tre minutter. Sådan gik det dog ikke i juli måned.

* I juli ringede 67.414 borgere 1813, som er nummeret til akuttelefonen.

* Halvdelen fik hjælp inden for otte minutter og 19 sekunder.

* 23 procent fik svar inden for tre minutter.

* 90 procent blev nået inden for 21 minutter og 19 sekunder.

* Flere end 10 procent måtte vente over 21 minutter, før de kom igennem til en sygeplejerske.

* Hver tiende, som skulle igennem til en læge, måtte i juli vente over 21 minutter ud over ventetiden på sygeplejersken, før de fik vagtlægen i røret.

Kilde: Region Hovedstaden

/ritzau/