Valgkampen er knap nok blæst i gang, før vælgerne tæppebombes med tal fra både rød og blå blok.
Da statsministeren trykkede på valgknappen onsdag formiddag, sagde hun blandt andet følgende:
- Siden 2011 har vi brugt 14 milliarder kroner mere på at passe på velfærden, og der er kommet 7.000 flere medarbejdere i sundhedsvæsnet.
Hun brugte også tallet i den første partilederrunde på TV 2 onsdag aften.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersker på Riget: "Heldigt, at patienten ikke døde"
Men det er ikke i overensstemmelse med den virkelighed, som landets sygeplejersker arbejder i, lyder det nu fra Dansk Sygeplejeråd.
- Vi håber, at statsministeren fremover vil rense tallet for fejlkilder, så tallet fremover kan blive retvisende, siger Grete Christensen, der er formand for landets over 50.000 erhvervsaktive sygeplejersker.
Fagforening: Din regnemaskine er i udu, Thorning
Ifølge Dansk Sygeplejeråd er det reelle tal cirka 2.500 personer lavere end det tal, som statsministeren bruger i sin kampagne.
LÆS OGSÅ: Travlhed på sygehus: Patienter døde på gangene
Det retvisende tal er, at antallet af ansatte i de kommunale og regionale sundhedsområder er steget med 4.566 fuldtidsansatte fra januar 2012 til januar 2015, oplyser fagforeningen.
- Det tal, vi kan få til at stemme med 7.000, er antallet af samtlige nye medarbejdere inden for både sundhed, ældrepleje og handicaphjælp. Med sygeplejebriller på er det ikke, hvad vi betragter som sundhedsvæsnet, siger formand Grete Christensen til Avisen.dk.
"Vi skal investere i velfærden"
Avisen.dk har bragt en række artikler om dårligt psykisk arbejdsmiljø på landets sygehuse i foråret. Artiklerne stiller skarpt på de 101 påbud, som Arbejdstilsynet har delt ud.
Ifølge Dansk Sygeplejeråd ender mange af fagforeningens medlemmer selv som indlagte, fordi de går ned med stress. Ifølge Dansk Sygeplejeråd er der skåret ikke bare ind til men ind i benet i det danske sundhedssystem.
LÆS OGSÅ: Er du tryg ved kvaliteten på sygehusene, minister? Nej...
Og netop sundhed står til at blive et vigtigt tema i valgkampen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, er sundhed på andenpladsen, når vælgerne skal pege på valgets vigtigste temaer.
LÆS OGSÅ: Sygeplejerske fra Køge: Jeg får ondt i maven
En ny meningsmåling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken, viser, at sundhed og hospitaler er topscorere på listen over de vigtigste temaer.
- Statsministerens angivelse af "7.000 flere medarbejdere i sundhedsvæsnet" er misvisende, da tallet indeholder blandt andre medarbejdere på kommunale plejehjem.
- Det retvisende tal er, at antallet af ansatte i de kommunale og regionale sundhedsområder er steget med 4.566 fuldtidsansatte fra januar 2012 til januar 2015.
- Indregnet i denne stigning er ikke-patientnært personale med cirka 1.600 flere akademikere (minus læger) og kontoransatte og cirka 700 flere håndværkere.
Kilde: Dansk Sygeplejeråd
UDVID 
Valget kommer desuden til at handle om, hvor meget eller lidt den offentlige sektor - herunder sundhedssystemet - skal vokse. Venstre siger 0,00 procent, mens Socialdemokraterne siger 0,6 procent.
- Vi skal investere i velfærden, for det er netop vores vilje til at have et stærkt velfærdssamfund, som gør Danmark til noget helt særligt, sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun udskrev valget onsdag.
Kommentator: Tallet er for let at skyde ned
Ifølge en politisk kommentator, der kender Christiansborg indefra, er det uheldigt, at statsministeren bruger et tal, der kan pilles ved.
- Det største tal er ikke altid det bedste tal. Det bedste tal er det tal, der er umuligt at skyde ned. Det her ser ud til at være et tal, der er let at skyde ned - ovenikøbet af nogen, der har stor troværdighed, siger Søs Marie Serup, der driver kommunikationsbureauet By Serup.
LÆS OGSÅ: Ældresagen raser: Lig på gangene er uværdigt
Hun vurderer dog ikke, at et misvisende tal er nogen særlig stor katastrofe for Helle Thorning-Schmidt i den aktuelle valgkamp.
- Det fyger om vælgernes ører med tal. Så uanset om det er små eller store tal, så regner vælgerne ikke med dem. Det afgørende for vælgerne er, om et tal understøtter en påstand, som de kan nikke til. Hvis vælgerne for eksempel lige har været i kontakt med sundhedsvæsnet og kan genkende det billede, som statsministeren tegner, siger Søs Marie Serup, der er tidligere rådgiver for oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V).
S-ordfører: Ved ikke, hvordan tallet er konstrueret
Socialdemokraternes egen sundhedsordfører kan ikke umiddelbart svare på, hvor statsministeren har de 7.000 flere medarbejdere fra.
- Det vil jeg ikke gå ind i. Jeg ved ikke, hvordan det tal er konstrueret, siger Flemming Møller Mortensen.
Socialdemokraternes analyse- og informationsafdeling oplyser, at partiet har tallet fra Finansministeriet, som har tallet fra Danmarks Statistik.
Minister: Det er der ikke noget nyt i
Avisen.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra statsministeren. Heller ikke finansministeren vil stille op til et interview.
- Der er ifølge Danmarks Statistik ansat 7.000 flere i sundhedsvæsenet under denne regering, og det har mit embedsværk også oplyst Folketinget ved flere lejligheder. De tal har alle og enhver adgang til, så det er der ikke noget nyt i, skriver finansminister Bjarne Corydon (S) i et skriftligt svar til Avisen.dk.
LÆS OGSÅ: Personalet advarer: Sygehus Thy-Mors er ikke patientsikkert
Danmarks Statistik oplyser, at statistikken, som regeringen bruger, ikke afgrænses efter faggrupper, men efter hvordan de offentlige udgifter til lønsum fordeler sig efter formål.
Den største del af gruppen 'sundhedsvæsen' er knyttet til 'hospitalsvæsen', men der indgår også en del af pleje- og omsorgsområdet, forklarer Danmarks Statistik.
LÆS OGSÅ: Harm ordfører: Minister må redegøre for sygt sundhedssystem
Bjarne Corydon svarer ikke på, om det er fair at regne pleje- og omsorgspersonale med, når hans ministerium udtaler sig om flere medarbejdere i sundhedsvæsnet.
- Vi har brugt rigtig mange penge på at forbedre vores fælles sundhedsvæsen, og derfor har der været råd til at ansætte så mange flere. Det kan vi, fordi vi ikke fører nulvækst. Med Løkkes nulvækst ville vi i stedet diskutere hvor mange færre ansatte, der var blevet, uddyber finansministeren.