For første gang nogensinde vedtager man lovgivning på EU-niveau om billetsalg.
Centralt i lovgivningen er et forbud mod videresalg af billetter, som er erhvervet med hjælp fra computersoftware - såkaldte billetrobotter - der lader brugeren omgå billetportalers regler om, hvor mange billetter man må købe per person.
Billethajer bruger robotterne til at opstøve så mange billetter som muligt til populære begivenheder og videresælge dem til overpris, hvis begivenheden bliver udsolgt.
EU-parlamentariker Daniel Dalton fra EU-gruppen De Europæiske Konservative og Reformister har været ordfører på loven. Han mener ikke, at der er nogen legitim grund til at bruge billetrobotter.
- Alle undtagen billethajer taber på storkøb lavet af robotter. Det forhindrer enten rigtige fans i at se deres favorithold eller kunstner, eller tvinger dem til at betale meget mere end udsalgsprisen, siger Dalton.
En analyse foretaget i 2019 af Distil Networks, et firma specialiseret i at registrere og bekæmpe robotprogrammer på nettet, viste, at omkring 40 procent af billetkøbene på 180 portaler var foretaget af robotter.
I Danmark har det i årevis været ulovligt at videresælge billetter med fortjeneste.
Men kulturminister Mette Bock (LA) pegede i november på, at problemerne med billethajer krævede løsninger på EU-plan.
- Problemet er, at der en del EU-lande, der ikke har lovgivning imod det. Det vil sige, at de (billethajer, red.) kan basere sig i udlandet og dermed på lovligt grundlag foretage sig nogle af de her ting, sagde hun dengang.
På globalt plan anslås billethajers forretning at være i milliardklassen.
Den internationale markedsanalysevirksomhed Technavia publicerede i 2015 en rapport, der skønnede det internationale marked for videresalg af billetter til at udgøre knapt ni milliarder dollar, eller hvad der svarer til lidt over 57 milliarder kroner.
/ritzau/