Svær beslutning om optagelsesforhandlinger med to Balkan-lande står i skyggen af brexit på EU-topmøde torsdag.
Topmøde efter topmøde har været domineret af historien om, at EU er på vej til miste et medlem, hvis Storbritannien gør vælgernes dom til virkelighed.
Et møde mellem EU's stats- og regeringschefer torsdag og fredag i denne uge bliver ingen undtagelse.
De seneste dage har forhandlere fra Storbritannien og EU griflet og visket ud - dag og nat - på et gammelt skilsmissedokument, som blev aftalt mellem den daværende britiske premierminister Theresa May og EU i november 2018.
Flere gange har håbefulde meldinger fra de hemmelige møder skabt nyheder om, at man er på vej mod en velordnet britisk afsked med EU 31. oktober, som det er premierminister Boris Johnsons store mål.
Men EU-topmødet torsdag og fredag kommer ikke alene til at handle om et EU på skrump.
Stærke kræfter i EU arbejder på at få unionen til at vokse i omfang.
Længe har nogle EU-lande og EU-Kommissionen forsøgt at bane vej for, at EU kan indlede en optagelsesproces med Nordmakedonien og Albanien.
Men tirsdag i denne uge opgav EU-landenes udenrigs- og europaministre at give grønt lys, da Frankrig blokerede med et krav om, at hele processen for udvidelse skal ændres. Også andre lande er skeptiske, herunder Danmark.
Slagsmålet er nu sendt videre til EU's stats- og regeringschefer, som ventes at skulle have en reel drøftelse af de to landes muligheder for på sigt at blive medlemmer af EU.
At være i optagelsesproces betyder ikke, at et land står lige foran medlemskab. Det ved Tyrkiet alt om.
Tyrkiet blev kandidatland i 1999, og optagelsesforhandlinger blev indledt i 2005. Ingen tror i dag på, at Tyrkiet er på vej til at blive medlem af EU.
Den samme vurdering gælder Albanien, som er det af de to aktuelle Balkan-lande, der ifølge EU-diplomater står længst fra en optagelsesproces.
Tovtrækkeriet går på, om man skal skille de to lande, så man giver grønt lys til Nordmakedonien, mens man siger nej til Albanien.
Nordmakedonien er gået langt for at nærme sig EU.
Blandt andet har landet ændret navn fra Makedonien, da navnet i årtier skabte ballade med Grækenland, som har en provins af samme navn, og derfor ville grækerne nedlægge veto mod nabolandets EU-medlemskab.
Stats- og regeringscheferne skal også drøfte Tyrkiets rolle i Syrien og tyrkiske boringer i cypriotisk farvand.
Desuden ventes en indledende drøftelse af svære forhandlinger om EU-budgettet for 2021 til 2027.
Her vil den danske statsminister kæmpe blandt en lille gruppe lande, der arbejder på at gøre budgettet så lille som muligt. Landbrugsstøtten skal ned, og samhørighedsfondene skal reduceres, vil Mette Frederiksen (S) sige.
/ritzau/