Sundhedsminister Nick Hækkerup afviser nu et SF-krav om en redegørelse i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på landets sygehuse.
Fredag krævede SF's sundhedsordfører, at ministeren skulle redegøre for, hvorfor regeringen tillader, at sundhedspersonalet er så stresset, som det er mange steder.
Avisen.dk har afsløret, at Arbejdtilsynet har givet 101 påbud fra januar 2014 til januar 2015, fordi flere afdelinger er under et for stort arbejdspres eller ramt af vold og trusler.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersker besvimer ved akuttelefonen
Og det bekymrer ikke alene SF. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti kritiserer regeringen for at gøre for lidt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for blandt andre læger og sygeplejersker.
Så du er helt tryg ved kvaliteten ude på sygehusene?
- Nej. Som jeg har sagt flere gange, er det bekymrende, at arbejdspresset er så stort, som det er. Jeg synes også, at det er bekymrende, at der er personalegrupper, som er så stressede, som det tyder på, siger han.
Deler bekymring med EL, SF og DF
Hvordan vil du forhindre, at personalet ikke forsvinder ud af sundhedssystemet? Allerede nu har flere regioner svært ved at tiltrække læger og sygeplejersker.
- Jeg synes, at det, vi kan gøre fra regeringens side som overordnet sundhedsmyndighed, er at sikre, at der er gode rammer. Når vi år for år tilfører flere penge til at løfte opgaver, så er der også bedre muligheder for at håndtere det. Det er det, man først og fremmest skal forvente af os, og det, synes jeg, at vi leverer på, siger ministeren.
Han peger blandt andet på, at mængden af bureaukrati og registrering i sundhedssektoren skal ned.
- Der er noget, vi kan gøre. Vi kan prøve at se på de dokumentations- og registreringskrav, som der er i systemet i dag. Der skal findes nye systemer, så personalet ikke skal dokumentere og registrere så meget som i dag.
LÆS OGSÅ: Sclerose-patient må selv læse journal: Lægen har ikke tid
Mandag har sundhedsministeren lanceret regeringens plan for, hvordan det skal ske i "Nationalt kvalitetsprogram på sundhedsområdet 2015-2018".
I stedet for at måle hver enkel lille del i patientbehandlingen vil regeringen fremover opstille overordnede nationale mål, som de enkelte hospitalsafdelinger skal finde metoder til at opnå.
Minister: Risikoen for fejl stiger
Dårligt arbejdsmiljø øger risikoen for fejl. Danske Patienter mener, at det danske sundhedssystem er inde i en ond spiral. Hvordan vil du sikre, at det dårlige arbejdsmiljø ikke går ud over de indlagte patienter?
- Jeg tror, at konsekvensen af et meget stort arbejdspres er, at risikoen for at begå fejl stiger. Derfor synes jeg, at vi skal tilføre ressourcer, så der er bedre muligheder for at lave de opgaver, der skal løftes.
LÆS OGSÅ: Læge til Rikke med sclerose: Jeg ville selv være utilfreds
Betyder det, at du vil tilføre flere penge?
- De 6,5 milliarder fra finansloven for 2015 skal udmøntes. Det er de jo ikke endnu. År for år vil sygehusene opleve at få flere penge.
Så hvad skal patienterne gøre indtil da?
- Vi er jo i gang med at udmønte finansloven nu.
"Regionerne har et ansvar"
Ministeren påpeger, at regionerne også har et ansvar, når det kommer til for stor en arbejdsbyrde for personalet på hospitalerne.
LÆS OGSÅ: Harm ordfører: Minister må redegøre for sygt sundhedssystem
- Jeg synes bare, at man også skal holde sig for øje - dels at vi sender flere penge til regionerne, og dels at regionerne har et ansvar for at sikre, at arbejdsforholdene er fornuftige.
I finanslovsaftalen for 2015 er der blandt andet øremærket 1,1 milliarder kroner til at styrke kræftbehandlingen, så flere kan overleve en kræftsygdom. Regeringen har en målsætning om, at tre ud af fire kræftpatienter skal være i live fem år efter, de har fået en kræftdiagnose.
Der er også sat 1,5 milliarder kroner af til en styrke indsats over for patienter med diabetes, KOL og andre kroniske sygdomme. De kommer ofte sent i behandling for deres sygdom, og det svækker deres helbred og kan også betyde, at de dør tidligere, end de ville have gjort, hvis de var kommet i behandling hurtigere.
Ud over de 5 milliarder kroner, som skal finansiere initiativerne i regeringens sundhedsstrategi 'Jo før – jo bedre', er der sat 1,5 milliarder kroner af til andre initiativer på sundhedsområdet.
Pengene skal blandt andet gå til at styrke indsatsen over for ældre medicinske patienter. Det skal konkret ske ved at øge kapaciteten på de medicinske og geriatriske sygehusafdelinger, så der eksempelvis kan ansættes mere sundhedspersonale. Og ved at styrke forebyggelsesindsatsen i kommunerne, så borgerne kan få bedre pleje og behandling i eget hjem.
Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse