To personer er kørt på hospitalet, efter de har været involveret i en færdselsulykke lørdag aften.
Den ene - en 57-årig mand - er formentlig kommet alvorligt til skade. Han er blevet kørt på hospitalet i Aalborg. Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Ulykken skete ved et vejkryds på Løgstørvej. De nærmere omstændigheder er fortsat ikke helt klarlagt.
Den ene af de to biler, der blev ført af en 19-årig ung mand, kom kørende i vestgående retning.
Hvor den anden bil var på vej hen er fortsat uvist. Men den har skrammer på højre side, hvor den formentlig er blevet ramt, lyder meldingen fra politiet.
Anmeldelsen om tikkede ind til politiet klokken 20. Begge biler blev fundet med bunden i vejret efter sammenstødet, der har fået dem til at vælte rundt.
Selv om den yngste af bilisterne formentlig ikke er kommet slemt til skade, er også han på hospitalet for at blive tilset.
- Den ældste part har fået skader og er ved at blive undersøgt, siger vagtchefen.
Kørebanen var spærret efter ulykken, men er farbar igen. Begge implicerede biler er personbiler.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.