- I skal koncentrere jer, når I kører, for der et frit fald ned ad bjergsiden på to kilometer og ingen autoværn. Og når I kører gennem de små byer, skal I endelig ikke stoppe op og give børnene slik eller penge, for så hænger I der resten af dagen….og nå ja, hvis I støder på den store kameledderkop og den løber mod jer, skal I ikke blive bange. Det er et natdyr og søger bare ind i jeres skygge...

Det var nogle af ordene fra det hårdkogte skotske team på hotellet til briefingen dagen før den såkaldte Epic Drive over Atlasbjergene og ud i Sahara. Mazda Epic Drive er en årlig tilbagevendende begivenhed forskellige steder i verden, der har det til fælles, at man kommer noget ude for alfarvej. Det er samtidigt en god eksponering for deres svære og godt byggede firehjulstrækkere, der både har plugin-benzinmotorer eller som vores: en stor V6-diesel. 

NYHEDER

Læs også:

Peter Mygind: En kamp at få Jytte på hospice

Og Mazda-teamet fra Skotland havde helt ret, for der er meget råt, der er ingen eller få autoværn, og i teamet på de tolv biler, oplevede syv af dem punkteringer inklusive overtegnede. Vejene var nemlig belagt med skarpe sten, pænt store huller og andet dødeligt for bilernes ellers kraftige terrændæk. På displayet stod der pludselig en advarsel med for lidt luft i højre fordæk, og få sekunder efter behøvede vi ikke et display for at konstatere, at der var nul og niks luft i, og dækket var flænset godt i stykker. 

Heldigvis havde vi walkie-talkie i bilerne, og en følgevogn kom os hurtigt til undsætning og skiftede hjulet. Mens vi ventede, stoppede mindst fire biler og et par knallerter på bjergvejene med venlige lokale, som tilbød at hjælpe. 

NYHEDER

Læs også:

Efter ni års kamp: Søstre går konkurs

Tragedier på vejen

Epic Drive Marokko skulle faktisk have fundet sted sidste år, men blev aflyst, da det største jordskælv i over 100 år ramte regionen. De mange lerklinede og dårligt konstruerede huse især i Atlasbjergenes små landsbyer kunne ikke modstå det 6,8 (på Richterskalaen) store jordskælv, og mange blev jævnet med jorden.

Tusinder døde og blev kvæstede, og på denne rute kørte vi igennem byer, som stadig var helt ødelagte på trods af stor genopbygnings-iver fra både regeringen og udenlandske hjælpeorganisationer. Marokkanere er meget troende, så de fleste steder er moskeerne de første konstruktioner, som bliver genopbygget, mens lokale bor i små container-huse og telte, indtil turen kommer til dem og deres boliger. 

NYHEDER

Læs også:

TV-stjerne glad og forelsket: Hemmelig kæreste

Ikke kæledyr 

Marokko huser nogle af de farligste giftslanger i Afrika, og som udgangspunkt skal man undgå at trave rundt i korte bukser i ørkenen. Og slet ikke om aftenen. Vi fik også at vide altid at tjekke vores støvler/sko om morgenen, da de store skorpioner ynder at putte sig i dem om natten. Sådan en krabat skal man heller ikke blive stukket af som udgangspunkt. 

I ørkenlejren havde vi hver vores små lerklinede hytter og telte, og vi skulle lukke døren/teltdugen godt til om natten. Desværre var der ulideligt varmt i min hytte ­– over 35 grader, så jeg trodsede alle farer og åbnede døren på vid gab, og dejlig kølig natteluft fyldte min hytte.

Desværre gjorde en sværm af fluer ligeså, så jeg vågnede tidligt og kunne tjekke om andre ubudne og farligere gæster havde søgt ind til mig i nattetimerne. Det havde de heldigvis ikke, sikkert på grund af min snorken. 

NYHEDER

Læs også:

Henrik Sass Larsen dropper navneforbud