Eksperter vil samle gymnasier i klynger af tre

Tendensen er, at danske elever søger mod de samme gymnasier, mens elever med udenlandsk baggrund finder sammen på mindre søgte gymnasier. Samtidig vil unge fra udkantsområder hellere gå på gymnaiser i de store byer. (Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix)

Elever med udenlandsk baggrund søger de samme gymnasier, og udkantsområder får færre unge, fastslår rapport.

Efter at en ekspertgruppe har afleveret sine anbefalinger til den fremtidige fordeling af elever på gymnasierne, er det igen blevet tid til politiske drøftelser.

Her skal problemet med etnisk opdelte gymnasier løses.

- Det er et mål for regeringen, at dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser skal afspejle befolkningssammensætningen, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S):

- Det er ikke tilfældet på alle gymnasier i dag, og derfor er det en bunden opgave at finde en varig løsning på udfordringerne med at fordele elever mere hensigtsmæssigt.

Tendensen er, at etnisk danske elever søger mod de samme gymnasier, mens elever med udenlandsk baggrund finder sammen på mindre søgte gymnasier.

Pernille Rosenkrantz-Theil vil indkalde til politiske forhandlinger, når hun har gravet sig ned i ekspertgruppens rapport.

Ud over udfordringen med den skæve fordeling af elever med udenlandsk herkomst peger ekspertgruppen på, at udkantsområderne er pressede, fordi de unge søger mod de store byer.

Nye regler for elevfordelingen har været drøftet politisk flere gange.

Men fordi partierne ikke har kunnet blive enige om en løsning, nedsatte undervisningsministeren i den tidligere regering Merete Riisager (LA) en ekspertgruppe.

Ekspertgruppen kommer i rapporten med tre muligheder for, hvordan elever kan fordeles mellem gymnasierne.

Eksperterne anbefaler dog selv en såkaldt klyngemodel, hvor minimum tre gymnasier eller gymnasieafdelinger samles.

Der er lagt op til, at det er ministeriet, som skal inddele i klynger. Eleverne, som bor i klyngens geografiske område, skal så fordeles mellem gymnasierne med udgangspunkt i deres grundskolekarakterer.

Det er umiddelbart den løsning, som regeringens støtteparti SF hælder mest til.

- Vi skal have en social balance, hvor elever møder hinanden. Det er vigtigt, at vi får en god og rimelig fordeling af eleverne på gymnasierne, som sikrer blandede klasser med elever fra alle samfundslag, siger SF's gymnasieordfører, Astrid Carøe.

De Radikales undervisningsordfører, Anne Sophie Callesen, mener, at det bør være regionerne - og ikke ministeriet - der står for at inddele i klynger eller distrikter.

- Vores udgangspunkt er, at det er regionerne, der skal bestemme rigtig meget i forhold til elevfordelingen. De er tættere på borgerne, og de ved mere, hvor skoen trykker, siger hun.

Enhedslisten glæder sig over, at der nu er udsigt til politiske forhandlinger. Partiet har dog sit eget forslag til en model, som også for nogle år siden er blevet fremsat som beslutningsforslag.

Partiet foreslår, at regionerne inddeler landet i såkaldte gymnasiedistrikter, så de både rummer boligblokke og villakvarterer, og så eleverne går i gymnasie der, hvor de bor.

/ritzau/