Danske myndigheder gør for lidt ud af at hjælpe østarbejdere og andre EU-borgere med at informere om deres rettigheder, når de arbejder i Danmark.
Læs også: Polak: Danske politikere er dobbeltmoralske
Det vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor på Statskundskab på Københavns Universitet.
"Der vil være mange udenlandske arbejdstagere, som oplever informationen som mangelfuld og reglerne som meget komplicerede. Forvaltningen er ikke i samme grad trænet i at vejlede om de her grænseoverskridende spørgsmål. Og det er en stor udfordring," siger hun.
Forståelig frustration
I går skrev Avisen.dk, at familiemedlemmer til EU-borgere, som arbejder i Danmark, er omfattet af dansk sygesikring, hvis de ikke selv er i arbejde eller på anden vis omfattet af hjemlandets sygesikring.
Læs også: Danmark skal betale polske børns lægeregning
Men at dømme efter Danmarks udgifter på området er det kun få udenlandske arbejdere, som gør brug af retten til dansk sygesikring.
En polsk fagforeningsmand kritiserer i den forbindelse danske myndigheder for at gøre for lidt ud af at informere østarbejdere om deres rettigheder på det danske arbejdsmarked.
Dorte Sindbjerg Martinsen er ekspert i EU-regler - og forstår godt polakkernes frustration.
"Informationen fra danske myndigheders side er ikke let tilgængelig - og hvis den kun er på dansk, er den ikke særlig EU-borgervenlig. Tilgængelig information om rettigheder er nødvendig for dem, som er forsikret. Ellers kan man jo risikere at stå i en situation, som medfører en unødvendig omkostning for den vandrende arbejdstager," siger professoren fra Københavns Universitet.
En slumrende rettighed
Retten til dansk sygesikring for familiemedlemmer i hjemlandet er ifølge Dorte Sindbjerg Martinsen eksempel på en "slumrende rettighed".
"Når folk begynder at benytte sig af de her rettigheder, bliver de også i højere grad levendegjort. Og så bliver man også i højere grad mødt med forespørgsler fra vandrende arbejdstagere - og skal så administrere reglerne i praksis," siger hun.
Læs også: Krzysztof: Jeg malker ikke statskassen
Der er dog næppe tale om en bombe under de danske sundhedsbudgetter, mener Dorte Sindbjerg Martinsen.
Men den mangelfulde information kan delvist forklare, hvorfor Danmarks har så relativt lave udgifter på området.
"Den ene forklaring er nok, at der ikke er særlig stor information på området. Det andet er, at det nok først og fremmest er nogen rettigheder, som er vigtige for dem, der er pendlere. Altså som arbejder i et land, men hvor man selv og familien er bosat i et andet land - og som skal opfylde nogen temmelig specifikke betingelser," siger hun.
- EU-borgere, som arbejder i Danmark, og deres familiemedlemmer er omfattet af dansk sygesikring - lige som danskere er omfattet af samme ret, når de arbejder i andre EU-lande.
- Det vil sige, at den danske stat betaler regningen, hvis arbejdstageren selv eller et familiemedlem modtager behandling på et hospital eller hos egen læge i enten Danmark eller i hjemlandet.
- Retten gælder ikke, hvis ægtefællen i hjemlandet selv har en sygesikring. Det vil i praksis sige, at ægtefællen er i arbejde, på dagpenge eller modtager pension med tilhørende sygesikring - men reglerne varierer i EU.
- Retten til sygesikring for familiemedlemmer er begrænset for grænsearbejdere, som besøger hjemlandet mindst en gang om ugen. For denne gruppe har familiemedlemmer kun ret til såkaldt "behovsbestemte sundhedsydelser" i Danmark.
- I Danmark skal udenlandske arbejdstagere henvende sig på kommunen for at få udstedt et særligt sundhedskort, som dermed sikrer dem og eventuelt deres familie dansk sygesikring.
Kilde: 'Vejledning om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellem EU-landene', Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2010.