Det bliver Egyptens øverste forfatningsdomstol, der skal afgøre, om den forsamling, der udarbejder landets ny forfatning, er lovlig.
En domstol i hovedstaden Kairo skulle tirsdag have taget en beslutning i den kontroversielle sag, men sendte afgørelsen videre til forfatningsdomstolen.
Nu, hvor sagen er sendt videre i retssystemet kan forsamlingen - der er domineret af islamister - muligvis få tid nok til at skrive forfatningen færdig, inden forfatningsdomstolen kommer med en afgørelse.
- Domstolens beslutning giver forsamlingen chancen til at gøre det arbejde færdigt, som er sat i gang, ved at gøre forfatningsudkastet færdigt og sende det til folkeafstemning, siger Abdel Moneim Abdel Maqsoud, advokat fra Det Muslimske Broderskab.
- Når først forfatningen er godkendt ved folkeafstemning, har den øverste forfatningsdomstol ingen autoritet over den, tilføjer han.
Det forfatningsudkast, der på nuværende tidspunkt ligger på bordet, er imidlertid blevet mødt af voldsom kritik fra flere sider.
Menneskeretsgrupper klager over, at grundlæggende rettigheder ikke er sikret i udkastet.
Visse paragraffer, blandt andet dem, der definerer domstolenes beføjelser og hærens rolle, er ikke lagt frem, så offentligheden kan læse dem.
Andre stridspunkter handler blandt andet om kvinders rettigheder, ytringsfrihed, religionsfrihed og ikke mindst, hvilken rolle islam skal spille.
I dag står der i paragraf 2, at "principperne i islamisk sharia" er kilde til landets lovgivning. Men ultrakonservative islamister - de såkaldte salafister - vil have slettet ordet "principperne af", så der blot står "islamisk sharia".
Det kæmper sekulære egyptere og kristne imod, fordi det åbner mange muligheder for fortolkning af sharia.
Den ny forfatning ses som et vigtigt skridt væk fra det autokratiske militærstyre og i retning af det demokratiske system, som mange egyptere har håbet vil komme efter det folkelige oprør, der i februar sidste år væltede den daværende præsident, Hosni Mubarak.
/ritzau/Reuters