Efterlønsmilliarderne samler støv

Danskerne sætter efterlønspengene ind på en konto med lav rente eller betaler bankgæld af. Pengene går ikke til forbrug.
Danskerne kan potentielt
hæve helt op til 50 mia. kr. af efterlønspengene. Lige nu har vi nuppet 18 mia.
kr. De er endt i banken og ikke på forbrug, som regeringen kunne ønske for at
få gang i hjulene
Danskerne kan potentielt hæve helt op til 50 mia. kr. af efterlønspengene. Lige nu har vi nuppet 18 mia. kr. De er endt i banken og ikke på forbrug, som regeringen kunne ønske for at få gang i hjulene Arkiv/polfoto

Vi vil gerne have pengene, men vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal gøre med dem.

Sådan lyder vurderingen af, hvad der sker med de mange milliarder kroner, som danskerne i denne tid hæver fra efterlønsordningen.

Langt flere danskere end ventet har valgt at gå til kasse 1 og får deres opsparing udbetalt. Således har 300.000 danskere nu fået 18 mia. udbetalt og 283.000 andre ventes ifølge Beskæftigelsesministeriet at følge trop.

- Det har hele tiden været usikkert, hvad danskerne ville gøre, fordi det har været lidt en gråzone om det kunne betale sig, siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen til Newspaq.

Men Danske Bank kan nu se, at rigtig mange har gjort brug af muligheden for at hæve pengene. Og de fleste ender ikke på forbrug, som regeringen håber for at skubbe gang i økonomien, men er blevet sat ind på en konto.

- Folk er fornuftige, vi er jo også i en slags krise, og der bliver tænkt over tingene og sparet op, siger Las Olsen.

Dog har vi endnu ikke fundet ud af, hvad vi skal gøre med efterlønspengene.

- Rigtig mange penge står på almindelig bankkonti, hvor renten er meget lav. Og man må gå ud fra, at folk vil gøre noget smartere ved dem på sigt, altså afvikle gæld, lave pensionsopsparing eller bruge nogle af dem, hvis der er plads i budgettet til det, siger Las Olsen.

Det er også relativt store beløb, man får udbetalt. For to voksne danskere kan det løbe op i 100.000 kr., derfor vælger mange lige at tænke sig om, inden de bare brænder sedlerne af på tøj og sko, mener økonomen.

- For de fleste mennesker vil det også være dumt bare at gå ud og bruge pengene på forbrug, når det er så mange penge. Så er det smartere at tænke over, hvordan passer de ind i de planer, jeg har i mit liv, og med den usikkerhed og risiko, jeg har i mit liv. Derfor giver det god mening, at folk netop er afventene og tygger lidt på, hvad de skal gøre, siger Las Olsen.

Og det er især de unge, som vælger at forlade efterlønsordningen. Tal fra AK Samvirke viser, at 44 procent af danskerne under 40 år har droppet muligheden for at gå på efterløn.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.