Siden Uffe Elbæk og Alternativet stormede ind på Christiansborg ved folketingsvalget i 2015, har de cirka 30 ansatte i sekretariatet arbejdet uden overenskomst.
Men nu er Alternativets sekretariatschef Lykke Jensen og medarbejderne tæt på at være enige om en ny overenskomst, som snarest muligt sendes til HK, Dansk Journalistforbund og DJØF til godkendelse.
- Det er en alternativ overenskomst baseret på tillid. Jeg ser overenskomsten som et aftryk af og et spejl på vores politik, siger Lykke Jensen.
I paragraf 2 i overenskomst-skitsen, som Avisen.dk er i besiddelse af, hedder det blandt andet:
"Denne kontrakt har som mål at frisætte medarbejderne. Det kræver, at ledelsen slipper kontrol og erstatter den med tillid. Tillid skal både forstås som en grundlæggende holdning til andre mennesker, men også som en strategisk ledestjerne. Gennem at vise daglig tillid til hinanden opbygge social kapital".
Nu fire partier med overenskomst
Paragraffen om tillid slutter med en understregning at, at et arbejdsfællesskab bygget på tillid skal sende et signal til omverdenen om, at Alternativet er en arbejdsplads, der praktiserer, hvad man prædiker.
Derudover sætter overenskomsten omsorgsdage på dagsordenen, ligesom det fastslås, at arbejdsugen i hovedreglen er 37 timer, men godt kan være kortere under hensyntagen til medarbejderens samlede livssituation.
Med Alternativets kommende overenskomst har fire partier på Christiansborg dermed en overenskomst for de ansatte i de politiske sekretariater.
Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har overenskomster, mens medarbejderne hos Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er ansat på individuelle kontrakter.
Hos Radikale har man en hus- og lønaftale.
Ikke lønførende
På lønsiden er Alternativets overenskomst ikke lønførende, påpeger sekretariatschef Lykke Jensen. Lønnen varierer mellem cirka 27.000 kroner til 47.000 kroner for topcheferne.
Dertil kommer, at alle medarbejdere optjener 17,1 procent i pension af deres løn.
- Vi er et fattigt parti, siger hun slet og ret og henviser til, at Alternativet ikke har store donorer fra dansk erhvervsliv eller fagbevægelse. Derfor er der kun det at rutte med, som partiet får per mandat via finansloven.
Ledelsesfilosofien er at slippe medarbejderne fri og vise tillid, bedyrer Lykke Jensen, der har haft adskillige ledelsesposter i blandt andet Københavns Kommune og professionshøjskolen Metropol.
New Public Management med fokus på kontrol, registrering og kontrolfiksering er ødelæggende for arbejdsglæde og udvikling, anfører hun.
- Tillid motiverer mennesker, mens kontrol demotiverer. Så hvorfor detailstyre folk? Det handler om at kunne lede på andres faglighed, sætte nogle rammer og retninger og så sætte folk fri, siger hun og understreger, at hun praktiserer en radikal form for demokratiudvikling og medarbejderinddragelse.
- Jeg kører Alternativets værdier og dogmer fuldstændig ud. Videndeling, åbenhed, generøsitet og tillid - bare kom an, siger hun.
Den røde tråd
Men Lykke Jensens egne ord forsøger hun at ophæve krav og forpligtelser.
- Man har for eksempel det antal fraværsdage omkring sit barns sygdom, som der skal til. Den røde tråd i overenskomsten er, at jeg har sat mine medarbejdere fri under ansvar for, at arbejdet skal udføres, noterer hun.
Alternativets overenskomst adskiller sig markant fra andre overenskomster ved at være direkte knyttet til, at Lykke Jensen er sekretariatschef. I tilfælde af en ændring i ledelsesformen forhandles en ny overenskomst med tre måneders varsel, fremgår det af paragraf 19.
Lykke Jensen erkender, at det er et minus.
- I det sekund jeg går, skal der forhandles en ny overenskomst, og med klassiske overenskomstbriller gør det den svag, siger hun og understreger, at hun er spændt på reaktionerne på den alternative overenskomst fra de faglige organisationer.
Elastik i metermål
Arbejdsmarkedsforsker på RUC, professor Bent Greve, vurderer ikke, at Alternativets bud på en ny overenskomst for alvor bringer noget nyt med sig. Og overenskomsten ændrer ikke en brik ved, at ledelsen har retten til at fyre og hyre og sætte folk op i løn, noterer han efter at have nærlæst overenskomsten.
- Der er mange pæne formuleringer og intentioner i Alternativets overenskomst. Det er fint nok at have tillid, men hvis der er en konflikt mellem medarbejdere og ledelse, så har ledelsen det stærkeste kort og ledelsesretten. Længere er den ikke, siger Bent Greve.
Han henviser også til paragraf 11 om lønnen, hvor det fremgår, at "det er ledelsens ret at forhandle løn ud fra principper om rekruttering og fastholdelse".
- Det er elastik i metermål og kan bruges til at lave en meget stor lønspredning. Det svarer helt til, hvad der foregår ude på arbejdsmarkedet, fastslår han.
Ikke så alternativ, at det gør noget
Endelig mener han, at det er problematisk at lave en overenskomst, der hænger så meget sammen med en sekretariatschef fremfor en mere generel og langtidsholdbar overenskomst.
- Det er en mærkelig situation at stille en medarbejder i, for hvad hvis sekretariatschefen stopper, hvilke vilkår gælder så? Den uklarhed kan gøre de ansatte utrygge, mener Bent Greve.
- I mine øjne er Alternativets overenskomst ikke så alternativ, at det gør noget. Så snart der er konflikt, er vi tilbage ved en hovedaftale, funktionærlov og arbejdsret. Selvfølgelig er der ambitioner om at det skal være en god arbejdsplads, men det skriver man normalt ikke ind i en overenskomst, siger han.
Bent Greve peger på, at der findes mange kreative arbejdspladser med store frihedsgrader til medarbejderne, og hvor man har mere ordinære overenskomster.
- Den dag, hvor man ikke er enige om retningen eller en medarbejder ikke leverer, opstår konflikten. Hvor langt rækker Alternativets gode vilje så, spørger han.