Det er ikke en forbrydelse at blive psykisk syg. Alligevel er det ofte politiet, der først møder de mennesker, der har det meget svært psykisk.
For eksempel er der ikke et døgn eller bare en enkelt vagt på otte timer, hvor Vestegnens Politi ikke må sende en patrulje ud til en sag med psykisk sygdom.
Avisen.dk har talt med flere flere politikredse i hele landet, der fortæller, at opgaver med psykisk syge tager stadig mere tid i hverdagen.
Og problemet er stigende. Gennem de sidste ti år er det blevet en større og større politiopgave at tage sig at psykisk syge, siger Politiforbundet.
”Det er et stigende problem. Selvfølgelig hjælper vi mennesker i nød, men de psykisk syge burde ikke være en politiopgave,” siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.
Efter klokken 16 kan man ikke mere få fat i distriktspsykiatrien, når psykisk syge har brug for hjælp. Der findes regionale psykiatrisk skadestuer, men her tager man kun de aller svageste. Dermed ender langt de fleste psykisk syge som en sag for politiet.
Regeringen er netop kommet med et udspil, der skal tilføre psykiatrien 1,6 milliarder på fire år. Landsforeningen Sind mener, at den bør indeholde krav om, at alle kommuner får en akutmodtagelse, der er åben døgnet rundt for mennesker med psykisk sygdom.
”Hvis vi skal tage regeringens udspil om alvorligt om en åben og tilgængelig psykiatri, så nytter det ikke, at den lukker klokken 16,” siger formand for Sind, Knud Kristensen.
Politiet: Vi ved ikke mere om psykisk sygdom end andre
Han understreger, at betjentene ikke er uddannede til rollen som vikarer for psykiatrien. Og det er man enig i i Politiforbundet.
”Selvfølgelig løser vi de opgaver, så godt vi kan. Men vi har jo ikke meget mere viden om det end alle andre mennesker. Men det lykkedes da godt i 99 procent af tilfældene,” siger formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt.
Det kræver ofte meget benarbejde at få fat i den psykisk syges læge og finde ud af, hvad vedkommende fejler og hvad der kan gøres. Tid, der går fra andre politiopgaver.
Claus Oxfelt påpeger, at de psykisk syge er blevet et markant større problem og man også ofte ser dem i gadebilledet.
”Det er er en trist udvikling, at der ikke er nogen, der tager sig af de mennesker,” siger han.
Problemet er stort. I sidste uge viste ny forskning fra Aarhus Universitet, at omkring hver tredje dansker kommer i behandling for en svær psykisk lidelse i løbet af sin livstid.
Hjælp til betjente sparet væk
Nordjyllands Politi har de seneste år haft lige under 200 opgaver årligt, der drejede sig om psykisk syge. Oveni kom de formelle opgaver med at ledsage læger, der skal give medicin til psykisk syge og så især tvangsindlæggelser.
Når politiet er med ved tvangsindlæggelser på gule papirer er det planlagt flere dage i forvejen, og den syges egen læge burde være med. Men ofte kommer lægen ikke alligevel.
Ved akutte tvangsindlæggelser på røde papirer, hvor den syge er til fare for sig selv eller andre, har Nordjyllands Politi tidligere haft en sygeplejerske med fra psykiatrien. Men det har politikerne nu sparet væk.
”Det var ellers en kanongod idé. Hvis man foretager en tvangsindlæggelse, så var det rart at der var en tilstede, der var vant til at omgås psykisk syge,” siger Stig Lundbo, politiinspektør ved Nordjyllands Politi.
Også hos Fyns politi står man alene med psykisk syge.
”Vi er ikke læger, og vi har ingen chance for at vurdere: Hvad er alkohol, hvad er mere udbredt brug af euforiserende stoffer og hvad er svigt i sindet," siger politiinspektør Johnny Skov.
De kan ofte gøre meget lidt, fortæller han.
”Politiet har jo kun den mulighed, at anholde, sigte og den slags, men så løslader vi jo til gaden. Vi har ingen beføjelser, når retsplejeloven eller politiloven ikke giver mulighed for at tilbageholde, skal vi lade folk gå og det er til gaden,” siger Johnny Skov.