Nye nationale retningslinjer skal gøre det tydeligere, hvor kræftpatienter skal få hjælp til senfølger.
Hjælpen skal afhænge af, hvor alvorlige følgerne er, og hvem der bedst kan behandle dem.
Mere end 400.000 danskere lever med en kræftdiagnose, og mere end halvdelen af dem, der har haft kræft, oplever belastende senfølger. Nu skal nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen gøre det lettere at få den rette hjælp, uanset hvor i landet man bor.
Senfølger efter kræft kan blandt andet være ekstrem træthed, kroniske smerter, søvnproblemer eller angst for at blive syg igen. Hidtil har det ifølge Sundheds- og Kirkeministeriet været uklart, hvem der har ansvaret for at hjælpe patienter med senfølger, og tilbuddene har varieret på tværs af landet.
Det skal de nye retningslinjer ændre på ved at fastlægge, hvem i sundhedsvæsenet der har ansvaret for forskellige typer af senfølger.
- Kræftbehandlingen i Danmark er i verdensklasse. Det betyder, at flere overlever sygdommen, og det er en fantastisk udvikling. Men samtidig lever flere danskere med senfølger efter kræft, der kan have stor betydning for arbejdsliv, familieliv og livskvalitet, siger sundhedsminister Ida Auken (S).
Egen læge får større rolle
For patienter med milde senfølger kan hjælp og rådgivning hos egen læge være tilstrækkeligt.
Fra 2027 får det almenmedicinske tilbud desuden en koordinerende rolle i opfølgningen efter kræft. Det skal blandt andet omfatte en opfølgende samtale og en individuel opfølgningsplan. Moderate senfølger skal som udgangspunkt håndteres gennem patientrettede forebyggelsestilbud, eksempelvis fysisk træning og ernæringsindsatser.
Patienter med mere komplekse senfølger skal kunne henvises til regionale senfølgeklinikker. Det kan eksempelvis være patienter, der samtidig kæmper med smerter, søvnbesvær og depressive symptomer. De behandlende sygehusafdelinger skal fortsat tage sig af alvorlige senfølger, der hænger sammen med bestemte behandlinger eller organer, eksempelvis nerveskader, fordøjelsesproblemer eller inkontinens.
De nye retningslinjer er en del af Kræftplan V, som blev vedtaget i 2025. Planen indeholder 36 initiativer, og der er afsat 600 millioner kroner årligt til indsatsen.