Det politiske talent uden fodfæste
Den konservative Lars Barfoed var det lysende talent, som flere havde regnet med ville »gå hele vejen til toppen«. Men han er for blød, siger de folk, der kender ham. Og det har rammer ham i modgang.

Manden mangler i den grad sans for strategi, timing og det politiske spil.

Både Lars Barfoeds (K) venner og modstandere er enige i beskrivelsen af familie- og forbrugerministeren, der i disse dage ? igen, fristes man til at sige ? finder sig selv i centrum af det politiske liv med endnu en omgang sønderlemmende kritik af ministerens gøren og laden de seneste år.

Men han kan noget, siger de samme mennesker. Barfoed er den grundige, principfaste mand, der står last og brast med sine holdninger. Aldrig på udkig efter tomme tv-meninger, der kan sælges på ti sekunder.

Regeringens skatteminister Kristian Jensen kaldte ham direkte for »politisk tonedøv,« da Barfoed højlydt talte for reformer af dagpengesystemet i 2003, og i dag siger formanden for de konservative i Hørsholm, hvor ministeren er opstillet, at Barfoed er et let ofre for journalister.

»Lars hader polemik. Det er min opfattelse. Han er et ærligt og sødt menneske, hvis man kan sige det om en minister. Han er ikke frembrusende, og det er nok en fejl. Han æder for mange kameler i stedet for at svare igen,« siger Mogens Pedersen, der mener, at Lars Barfoed slet ikke får nok anerkendelse for sit arbejde.

»Man ser jo ofte, at det er de mere agressive politikere, der kommer frem. Lars er meget menneskelig, og det jo opleves nogle gange som et problem.«

 

Fundet af Schlüter

Det var Poul Schlüter, der først fik øje på det unge talent.

I en alder af blot 25 år blev Lars Barfoed af den tidligere stats­minster hentet ind på Christiansborg i et strategisk job for De Konservative - direkte fra jurastudiet på Københavns Universitet, som han naturligvis gennemførte på den planlagte tid.

Senere blev Barfoed direktør i Detailhandelens Fællesråd fra 1985 til 1994 og siden syv år som direktør for Finansrådet frem til 2001, hvor han røg i Folketinget.

Og da Henriette Kjær i februar sidste år blev fældet på ubetalte regninger fik Barfoed pludselig ministerbil med daglig ankomst til Ministeriet for Familie- Og Forbrugeranliggender.

Privat er han fraskilt med tre teenagere i huset og en sportmand med hang til tennis, løb og styrketræning i de tidlige morgentimer. En slags »moderne udgave af konservative dyder,« som han blev beskrevet, da han tiltrådte.

»Jeg vil gerne være med til at sætte diskussioner i gang. Der er en risiko for, at hver gang en minister åbner munden med en holdning, så bliver det tolket, som om han vil lovgive om det. Men sådan behøver det ikke at være,« sagde Barfoed dengang.

Allerede i slutningen af 1990?erne talte Schlüter konsekvent varmt for Barfoed som en mulig arvtager for det konservative folkeparti, og det vakte ligeledes stor opsigt, da også den tidligere partiformand Poul Andreasen i 1999 pegede på Barfoed som et kommende konservativt håb.

I dag er hans politiske karriere dog midlertidigt parkeret. De kommende dage vil vise, om det er endeligt slut for Barfoed.