I stedet for at slappe af ved køkkenbordet eller dase på Mallorca tilbringer et stigende antal seniorer dagen på arbejde.

På bare ti år er andelen af ældre mellem 60 og 64 år i beskæftigelse steget markant fra 32 til 46 procent. Selv krisen med køer af arbejdsløse har ikke knækket kurven for beskæftigelse blandt seniorerne.

Det viser en opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen med flere ældre ved drejebænken, computeren eller disken er et fænomen, som får selv garvede forskere til at spærre øjnene op.

Blandt dem er professor Peder J. Pedersen, Aarhus Universitet, der er tidligere vismand og medlem af Arbejdsmarkedskommissionen.

- Det springer helt vildt i øjnene, at de 60- til 64-årige buldrer frem i beskæftigelses-frekvens. Især når seniorerne fortsætter med at gøre det under krisen, hvor alle andre aldersgrupper er faldet markant, siger han.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik stiger andelen af beskæftigede 60- til 64-årige under den økonomiske krise siden 2008. Fra 42 procent til 46 procent. Helt modsat går det alle yngre aldersgrupper. Eksempelvis de 25- til 29-årige. Her er andelen i job faldet fra 81 procent til 69 procent.

Den bemærkelsesværdige vækst i ældres beskæftigelse har flere mulige forklaringer, vurderer Peder J. Pedersen, der siger:

- De ældre er mere veluddannede og ikke så nedslidte som tidligere. Færre af dem går på efterløn, og dem, der endelig gør det, er mere tilbøjelige til at have arbejde ved siden af, så de tæller med i statistikken som beskæftigede, forklarer Peder J. Pedersen.

Før krisen blev der talt meget om at fastholde og sågar rekruttere ældre medarbejdere. Det førte til markante ændringer i personalepolitikken i mange virksomheder. Ændringer, der stadig har effekt, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

- På mange arbejdspladser har man fået seniorordninger, så ældre medarbejdere for eksempel kan gå ned i tid og alligevel bevare den samme pensionsindbetaling. Arbejdsgiverne vil ofte gerne være fleksible over for de ældre ansatte, for de bliver anset for at være loyale kernemedarbejdere med stor erfaring, siger Flemming Ibsen.

Mens bedsteforældre i stigende grad forbliver i arbejde i kriseårene, kan børn og børnebørn se misundeligt til, mens de slås med arbejdsløshed.

Ugebrevet A4 har regnet på effekten af, at andelen af ældre i beskæftigelse er vokset markant i løbet af de seneste ti år - eksempelvis fra 32 procent til 46 procent blandt de 60- til 64-årige.

Beregningen viser, at hvis de ældre i 2011 kun var på arbejdsmarkedet i samme grad som ældre i 2001, ville der være 69.000 færre på 60 år og derover på arbejdsmarkedet. Det ville alt andet lige udløse tusindvis af job til yngre kræfter. Blandt andet til nogle af de 44.000 unge under 30 år, som gik arbejdsløse i 2011.

Det får dog ikke unge til at fremsætte ønsker om, at de ældre dropper arbejdslivet og overlader jobbene til nye generationer. Det understreger formanden for foreningen Yngresagen, 24-årige Sofie Rye.

- Det ligger os meget på sinde, at der ikke på nogen måder diskrimineres mod ældre. Man skal ikke skubbes ud af arbejdsmarkedet på grund af alder, siger hun.

Sofie Rye kunne dog godt tænke sig, at det i den nuværende situation med mangel på job var muligt at belønne ældre for at gå ned i tid eller trække sig fra arbejdsmarkedet.

- I Yngresagen mener vi, at efterlønsordningen er alt for stiv. Det må kunne lade sig gøre at lave en mere intelligent politik, som er følsom over for konjunkturerne. Altså at det i en periode som nu bliver mere attraktivt for ældre, som har lyst til det, at gå ned i arbejdstid for eksempelvis at være mere sammen med børnebørn og tage på ferier, siger Sofie Rye.

Det er stik imod de nuværende politiske vinde at give gulerødder til ældre, der vil gå ned i arbejdstid. Tværtimod præmierer politikerne ældre for at udskyde efterlønnen, til de er mindst 62 år, og der er en skatterabat til dem, der arbejder som 64-årige.