Nedenfor kan du læse et andet kapitel fra Jakob Mathiassens bog - "Uddannelsen" - der præsenterer en faggruppe, vi sjældent hører om: Betonarbejderne, der bygger de huse, vi bor i.
"Uddannelsen"
Betonarbejderne lever i skyggen af de store byggefag. De gamlefag stammer fra stolte håndværkstraditioner med egne laug og stænder. I dag er disse håndværkere måske ikke de stolte bygningskunstnere, som de var engang, men mange af dem holder dog alligevel hovedet højt.
Betonarbejderne har derimod ikke noget stort og flot stamtræ. Vores forfædre var de knoldesparkere, der kunne køre en trillebør eller håndtere en skovl. Selv den dag i dag, hvor betonarbejdere er den skabende kraft bag ethvert større byggeri, er vi tynget af vores underlegne fortid, og det kan virke, som om vi skammer os over, hvem vi er.
Faget har godt nok fået en erhvervsuddannelse på linje med murer og tømrer. Den har fælles indgang med en anlægsuddannelse, men deler sig senere op i to adskilte fag. Men selv denne nye uddannelse vil ikke rigtigt kendes ved os. Da de kloge mænd, der skabte denne uddannelse, skulle navngive den, ville de ikke nedværdige denmed så simpelt og tarveligt et navn som betonarbejderuddannelsen.
I stedet blev den kaldt bygningsstruktøruddannelsen.
“Struktør” er latin og betyder vist nok noget i retning af bygningshåndværker.
Jordarbejderne hedder så anlægsstruktører. Det var godt forsøgt, men det lykkedes ikke. Den dag i dag, næsten 20 år senere, må bygningsstruktøruddannelsen, ligesom sin ufaglærte storebror betonarbejdet, leve i skyggen af det danske arbejdsmarked.
Det er normalt ikke en uddannelse, man vælger, når alle døre står åbne for en; det er en sidste udvej. I gennem det larmende byggeboom fra 2005 til 2008 var der 100 % garanti for at få læreplads, hvis man valgte bygningsstruktøruddannelsen, hvorimod det kunne være meget vanskeligt at finde en, hvis man valgte murer- eller tømreruddannelsen. Alligevel valgte kun meget få unge at blive bygningsstruktører. De unge ville hellere gå igennem et helvede som skolepraktikelever i murer- eller tømrerfaget end at vælge struktørfaget. Denne tendens bliver nok endnu mere tydelig nu, hvor pladsgarantien er faldet bort.
Ifølge www.bygud.dk så var der d. 31/10 2010 kun 180 bygningsstruktørlærlinge, hvorimod der var 1430 murerlærlingeog 4718 tømrerlærlinge.
Der er et uddannelseshierarki her i landet, og det starter, når du som ung knægt i 9. klasse skal til studievejledning. Her sidder en gymnasieuddannet studievejleder, som kigger dybt i dine karakterer. Hvis du har klaret dig godt i skolen, skal du selvfølgelig i gymnasiet, hvis ikke, så foreslår hun, at du tager på teknisk skole. Rationalet synes at være, at små hjerner og store hænder følges ad.
På teknisk skole kan du vælge en byggeindgang, hvor du får mulighed for at snuse til de forskellige byggefag. Hvis du også falder igennem her, vil din studievejleder på skolen foreslå dig, at du vælger bygningsstruktøruddannelsen, for her er det nemmere at få en læreplads, fordi konkurrencen om pladserne ikke er så stor. Når du således, efter at være kravlet den lange vej ned bagerst i uddannelseshierarkiet, møder op på en betonarbejdsplads med din dugfriske lærekontrakt, så vil du blive mødt af os ufaglærte betonarbejdere, der heldigvis kun alt for godt ved, hvordan det er at skamme sig over, hvor man er havnet. Du er blandt venner.
En googlesøgning d. 9/1 11 gav følgende resultater:
På smed: 1.710.000 hits
På murer: 1.010.000 hits
På tømrer: 549.000 hits
På struktør: 7.800 hits
På jord- og betonarbejder: 5.440 hits
Intet under at vi lider af mindreværdskomplekser!"
GRATIS: Læs et kapitel fra bogen BETON, hvor en ung lærling er tæt på at blive slået ihjel på en byggeplads: Martin var 4 sekunder fra døden
Betonarbejder Jakob Mathiassen udgiver i dag en ny bog, der i en række fortællinger beskriver forholdene på danske byggepladser.
Avisen.dk offentliggør i dag to kapitler fra bogen: "BETON - historier fra skurvognen."
Bogen er udgivet på Informations Forlag og koster 199 kr.
Foto: Torben Eskerod.