Værnepligten er et ømtåleligt emne, som vækker dybe følelser i både politikere og danskere, og det skyldes det helt centrale spørgsmål: Kan man som borger i et samfund skylde sit liv til fædrelandet?
Det fortæller seniorforsker ved Institut for Militære Studier, Henrik Ø. Breitenbauch, i forbindelse med mandagens møde i forsvarsforligskredsen, hvor værnepligten og en mulig suspendering er på dagsordenen.
- Værnepligten rører ved nogle af de allerdybeste dele af at være en del af et samfund. Man har rettigheder såvel som pligter, og her er værnepligten en af de centrale pligter.
- Spørgsmålet er, om man skal kunne skylde samfundet sit liv, om man så kan sige. Det er et spørgsmål, som de forskellige partier har et meget forskelligt bud på, så det er klart, at det vil vække store politiske diskussioner, siger Henrik Ø. Breitenbauch.
Værnepligten blev indført i forbindelse med grundloven. Da borgerne fik rettigheder fik de også pligter.
- Værnepligten giver god mening, når man snakker om trusler mod rigets territorium, altså der, hvor vi bor. Men når truslen ligger længere væk end tidligere, vil det være med til at skubbe til diskussionen, siger Henrik Ø. Breitenbauch
Danmark og alle andre lande har besluttet, at man ikke sender værnepligt til for eksempel Afghanistan.
I de seneste 20 år er tendensen gået mod afskaffelse af værnepligten, men det har ikke været entydigt.
De lande, som typisk har været gode til at reformere værnepligten, har formået at holde ved den.
- I Danmark har vi været gode til at ændre ved længde og indhold, siger Henrik Ø. Breitenbauch
/ritzau/