Selv om både de danske og amerikanske politikere bag invasionen i Irak forsøger at kalde situationen for alt muligt andet, så har konflikten i Irak udviklet sig til en regulær borgerkrig. Det mener eksperter på området.

»Situationen i Irak opfylder alle forskningens objektive kriterier for at kalde en konflikt for en borgerkrig. Det mudrer billedet, at der også er en international koalition i landet, men det ændrer ikke ved, at der er tale om borgerkrig mellem de religiøse grupperinger i Irak,« siger Steen Nordstrøm, der forsker i borgerkrige ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Han bakkes op af den amerikanske professor på Harvard Universitet, Monica Duffy Toft.

»Irak opfylder alle kriterierne for en borgerkrig,« konstaterer hun i en artikel i Harvards magasin NiemanWatchdog.

Men hvis eksperterne er enige om, at borgerkrig er den mest passende etikette at sætte på konflikten, hvorfor har den danske regering og Bush-administrationen så hidtil kraftigt afvist at benytte ordet?

»Hvis man anerkender, at der er borgerkrig i Irak, er det jo det samme som at erkende, at den strategi og det mål, man oprindeligt havde med invasionen i 2003, er en fiasko. Derfor er der en vis politisk berøringsangst for at bruge den formulering,« siger Steen Nordstrøm.

Oktober trak en blodig streg i sandet og slog alle rekorder for sekterisk vold i Irak siden invasionen, viste en FN-rapport for nyligt. 3.709 civile dræbte i løbet af en måned.

Torsdag kostede en række bombeattentater i Bagdad 144 mennesker livet, mens yderligere 236 mennesker blev såret.

Striden om hvilket ord, der passer bedst til virkeligheden i Irak kan dog roligt fortsætte.

For der findes ingen international definition på, hvad en borgerkrig er.

Professor Monica Duffy Toft fra Harvard Universitet har opstillet seks kriterier for, hvornår man kan kalde en konflikt for en borgerkrig efter studier af en lang række borgerkrige fra Anden Verdenskrig til i dag.

De kriterier er den danske borgerkrigsforsker Steen Nordstrøm enig i.

»Først og fremmest skal konflikten have en vis størrelse. Man har en kynisk tommelfingerregel, som siger, at der skal være mere end 1.000 døde om året. Derudover skal staten direkte eller indirekte være indblandet i konflikten. Det må siges at være tilfældet i Irak,« siger han.

Dansk forsvar har hidtil afvist at benytte ordet borgerkrig om konflikten, men i dag er man tæt på en erkendelse.

»Vi skal ikke rette os efter nogle forskeres definition på ordet borgerkrig. Men vi må sige, at på grund af omfanget af den sekteriske vold, er situationen i Bagdad meget tæt på at ligne en borgerkrig,« siger oberstløjtnant ved Forsvarsakademiet, Kurt Larsen.