Med sloganet "12 minutter mere om dagen" vil SF og Socialdemokraterne få danskerne til at arbejde én time længere om ugen. Men den ambition halter langt bagefter planerne hos danske studerende.
Store fladskærme, omfattende studielån og en lyst til spænding betyder nemlig, at de indstiller sig på at arbejde helt op til 45 timer om ugen - altså hele otte timer længere end en almindelig arbejdsuge.
Og hele 9 ud af 10 studerende er klar til at arbejde over, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Det viser en undersøgelse fra Jobzonen og vikarbureauet Moment, der har spurgt 1.569 studerende.
Unge er mere villige
69 procent er klar på op til otte timers ekstraarbejde om ugen, mens kun tre procent ikke vil høre tale om at arbejde længere end 37 timer.
I en anden, lignende undersøgelse fra Moment er hver tyvende studerende sågar parat til at arbejde mere end 15 timer ekstra om ugen.
Og unge ér blevet mere villige til at arbejde ekstra for at imponere chefen, siger forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning.
"Både arbejdsløsheden og et generelt ønske hos unge om udfordrende og spændende arbejdsopgaver gør, at det ikke betyder så meget, hvor meget der skal arbejdes," forklarer han.
DI: Hvor dejligt
Det glæder erhvervslivsorganisationen DI, at de unge gerne vil give den en ekstra skalle og "ønsker at bruge krudt på jobbet," som chefkonsulent Thomas Q. Christensen siger.
Han tror imidlertid ikke, at lysten vil vare ved, når de studerende først er i arbejde.
"Når det kommer til realiteterne, gør det høje skattetrykket, at det ikke svarer sig at arbejde sig til en ekstra gevinst. Det økonomiske incitatement er der ikke," siger Thomas Q. Christensen.
HK: Sludder og vrøvl
HK/Privat har den modsatte opfattelse. Her bruger faglig chef Carlo Søndergaard tværtimod kræfterne på at sikre, at de unge ikke lader arbejdet gå udover privatlivet.
"Skatten er grundlaget for at bevare velfærdssamfundet, og det forstår de unge, jeg snakker med. Tværtimod mærker vi, at unge tit arbejder på grænsen til det fornuftige for at tjene en masse penge til studielån, lejlighed og et højt forbrug," siger Carlo Søndergaard.