Chefer skal gå efter danskere frem for udlændinge, når de ansætter nye medarbejdere.
Det mener næsten halvdelen af de 956 danskere, som analyseinstituttet Wilke har spurgt på vegne af Avisen.dk.
”Vi ser det som et samfundsansvar at tage sig af hinanden,” siger Jens Arnholtz, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet.
Og det ansvar gælder ikke blot staten, men også arbejdsgiverne. Danske virksomheder nyder godt af den offentlige sektor med uddannelse, a-kasser og sundhedsvæsen, og derfor forventes de også at give arbejdspladser tilbage til samfundet, mener forskeren.
Men det er ulovlig diskrimination at afvise ansøgere på grund af deres nationalitet, hvis de har de rette kvalifikationer.
”Den solidaritet, vi har med hinanden, betyder, at nogle andre står udenfor. Danskerne er på den ene side glade for det fælles arbejdsmarked i EU, men de er ikke villige til at ofre solidariteten for det endnu,” vurderer Jens Arnholtz.
Bedst til prisen
I undersøgelsen har næsten halvdelen af de repræsentativt udvalgte deltagere svaret, at danske arbejdsgivere har et moralsk ansvar for at ansætte danskere, mens kun en tredjedel svarer, at det udelukkende handler om at skaffe den bedste arbejdskraft til prisen.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri afviser, at nationalitet skal tages med i overvejelserne, når man ansætter.
”Virksomhederne skal fokusere på at ansætte den bedste arbejdskraft. Det gavner vores virksomheder bedst, og dermed gavner det også vores samfund bedst,” lyder det fra Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitisk chef i DI.
Danskere skiftet ud med østeuropæere
Indenfor landbrug, skovbrug og gartneri har der været en stor udskiftning i ansatte.
I perioden 2009 til 2013 har 8.134 danskere mistet jobbet, mens der i samme branche er blevet ansat 7.758 østarbejdere. Det viste tal fra Fagbladet 3F i marts.
På gartneriet Rosborg på Fyn kan direktør Johnny Albertsen godt forstå, at knap halvdelen af danskerne mener, at danske chefer har et ansvar for at ansætte ledige danskere først.
"Jeg kan sagtens forstå at folk bliver utrygge, og ikke kan forstå hvordan det hænger sammen, hvis man hører om, at virksomheder fyrer danskere for at ansætte østeuropæisk arbejdskraft. Min holdning er dog, at jeg ikke ansætter på nationalitet, men på kvalifikationer," siger Johnny Albertsen, der har omkring 130 ansatte, der både er danske og udenlandske.
Ingen grund til heksejagt
Steen Nielsen fra DI fremhæver, at hvis virksomhederne skal skabe arbejdspladser, så skal de være konkurrencedygtige. Det kan ofte betyde, at de er afhængige af udenlandske medarbejdere.
”Jeg synes ikke, der er nogen grund til at køre heksejagt på udenlandsk arbejdskraft. Vi har brug for de udenlandske medarbejdere, uanset om ledigheden er høj eller lav,” siger han.
Ejner K. Holst er forbundssekretær i LO, som repræsenterer 17 fagforbund og mere end en million medlemmer.
Han kan sagtens forstå den halvdel, der vil stille danskerne forrest i jobkøen, men understreger at LO ikke skelner mellem nationalitet eller religion.
Han peger i stedet på, at danske medarbejdere skal have mere uddannelse, så de kan konkurrere med arbejdskraften udefra.
”Det er vigtigt, at de ledige danskere får de kompetencer, der er efterspurgt,” siger han.
Bør danske arbejdsgivere skele til, om det er en dansker, der søger en ledig stilling, og i givet fald prioritere, at få danskere ansat før udenlandske arbejdere ansættes?
- 48,0 % Ja, danske ledere har et moralsk ansvar for at ansætte danskere.
- 33,1 % Nej, de skal gå efter den bedste og billigste arbejdskraft.
- 18,9 % Ved ikke.
Undersøgelsen blev foretaget blandt 956 repræsentativt udvalgte danskere.