Dansk rockband levede videre trods dødsfald

"Skandinavisk lyst" udkom i oktober 2012, og blev den første Love Shop-plade efter to bandmedlemmers dødsfald.
Jens Unmack var med til at danne Love Shop i 1982.
Jens Unmack var med til at danne Love Shop i 1982. Foto: Torben Christensen/Scanpix

Med klassikere som "Love Goes on Forever", "En nat bliver det sommer" og "Copenhagen Dreaming" har Love Shop cementeret sig ind i dansk musikhistorie.

Gruppen blev dannet i 1986 af Jens Unmack og Hilmer Hassig, og senere sluttede Henrik Hall sig til dem.

I 2008 omkom Hilmer Hassig i et trafikuheld, og i 2011 døde Henrik Hall efter et sygdomsforløb.

Men efter mange overvejelser valgte Jens Unmack musikken og fortsatte Love Shop.

I denne uge - den 15. oktober - er det præcis fem år siden, at pladen "Skandinavisk lyst" udkom - det første Love Shop-album med Jens Unmack i front som det eneste officielle medlem tilbage efter de to tragiske dødsfald.

Inden albummet udkom, fortalte Jens Unmack til Gaffa om de dybe tanker, han havde gjort sig om at lade Love Shop leve videre uden sine to musikalske sjælefrænder.

- Det ville være for nemt at stoppe nu, og det ville også være forkert at trække stikket under nogle så triste omstændigheder. Det er i både Hilmers og Henriks ånd at fortsætte, og jeg har altid været en fighter, fastslog han over for musikmagasinet.

"Skandinavisk lyst", som Jens Unmack tilegnede Hilmer Hassig og Henrik Hall, udkom samme år, som Love Shop kunne fejre 26-års jubilæum.

/ritzau/FOKUS

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.