En lille dims i lommen på læger og sygeplejersker har i løbet af efteråret sporet hver eneste bevægelse på to afdelinger på Bispebjerg Hospital i København. Den lille sender har hvert femte sekund kunne registrere præcis, hvor en medarbejder befandt sig.
Målet var dog ikke at overvåge medarbejderne, men at bruge informationerne til at indrette hospitalet på en smartere måde. De mange data fra senderne er nu blevet sendt til det japanske firma Hitachi, som er i færd med at analysere sig frem til, hvordan hospitalets rum og udstyr kan placeres på den smarteste måde.
Smartere indretning
Netop ved at placere rum og udstyr på den mest hensigtsmæssige måde, kan de ansatte blive 10 procent mere effektive, forklarer projektleder Tine Hancock fra Bispebjerg Hospital.
- Det betyder, at den afstand, som personalet tilbagelægger i løbet af en arbejdsdag, bliver mindre, og dermed sparer de tid. Som virksomhed er vi netop interesseret i, at personalet får mere tid til patientkontakten, der er kerneopgaven, i stedet for at gå uhensigtsmæssigt meget, siger hun.
Ingen ”Big Brother”
De data, som senderne har samlet, er i udgangspunktet anonyme. For formålet var ikke at spore de enkelte medarbejderes bevægelser, men at blive klogere på de overordnede bevægelsesmønstre på hospitalet.
- Vi skal ikke spore bare for at spore. Der skal være en værdi i det. Vi skal finde ud af, hvad der giver mening, og hvordan det kan gøre en forskel for vores medarbejdere, siger Tine Hancock.
Ikke legitimt at overvåge toiletbesøg
De mange data, som er registreret om de ansattes bevægelser, er en del af fænomentet "big data". Enorme mængder data, som kan analyseres på måder, der måske kan gøre os klogere på verden, skriver Ugebrevet A4 i dag.
I IT-Politisk Forening medgiver formand Jesper Lund, at brugen af de mange data kan tjene mange gode formål. Men som alle andre værktøjer, kan de misbruges.
- Man kan godt opnå nogle gode ting med big data, uden at det bliver masseovervågning af medarbejderne. Men selvom man bruger det til optimering, vil der også være kreative arbejdsgivere, der registrerer, hvor lang tid medarbejderen bruger på at holde rygepause eller er på toilettet og alt muligt, som arbejdsgiveren ikke har legitim berettigelse til at registrere, siger han.
Derfor er det vigtigt, at man indsamler oplysninger på en måde, så den enkelte medarbejder ikke kan identificeres, pointerer han.