For en række af af de livsstilssygdomme, der vejer tungt i det danske sundhedsvæsen, kunne op mod 40 procent af sygdomstilfældene og helt op mod 90 procent af udgifterne til f.eks. førtidspension være undgået, hvis danskere med korte uddannelse levede lige så sundt som dem med lange uddannelser.
Det skriver Ugebrevet A4 efter en gennemgang af rapporten 'Sygdomsbyrden i Danmark', som er udgivet af Sundhedsstyrelsen, og hvor en række forskere sætter tal på, hvad uligheden koster i bl.a. sygedage, tabt liv, indlæggelser, førtidspensioner og kroner og ører.
Rapporten gennemgår 21 sygdomme, som vejer tungt i det danske sundhedsvæsen, og alene i produktionstab - altså fravær fra arbejdsmarkedet - koster de tilsammen over 45 mia. kr. om året.
De kortuddannede danskere bliver oftere indlagt, mister flere arbejdsdage, dør hyppigere af sygdommen og bliver oftere førtidspensioneret end højtuddannede med samme sygdom.
Knud Juel, professor, cand.stat, ph.d. på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, er en af forfatterne til rapporten. Han forklarer, at den sociale ulighed i dødelighed har været voksende de seneste 25 år. Den gennemsnitlige levealder er steget for alle grupper, men den er steget mere for de højtuddannede end for de lavtuddannede, og mens en højtuddannet mand kan se frem til at blive 82 år, må hans kortuddannede kønsfælle nøjes med 6 år mindre.
Forskerne er ikke i tvivl om, at rygning og alkohol er de store syndere i sundhedsregnskabet.
- Når vi prøver at trække de dødsfald væk, der er relateret til tobak og alkohol, så forsvinder størstedelen af forskellen. Det, der har gjort, at uligheden er steget, kunne være, at de kortuddannede drak det samme og blev ved med at ryge, mens de højtuddannede holdt op. Når de højtuddannede er bedst til at holde op med at ryge, så falder dødeligheden, og uligheden stiger, siger Knud Juel til Ugebrevet A4.
Eksperter peger over for Ugebrevet A4 på forbud og øgede afgifter som den mest effektive kur, men den står politikerne af. Regeringspartiet Venstre afviser blankt, og også Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt siger, at hun ikke tror på højere afgifter som et middel.
- Gu' bliver de ej sundere af højere afgifter. Det er nogle akademikere, som foreslår den slags. Man er nødt til at forstå, hvad det er for nogle mennesker, og hvilken kultur man har med at gøre. På Lolland, hvor jeg selv kommer fra, vil mange fortsætte med at ryge og drikke, uanset hvor høje afgifterne bliver. Der kommer bare flere illegale cigaretter fra andre steder - eller også har folk så færre penge til eks. sund kost, siger hun.
Socialdemokraternes sundheds- og forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, er mere åben over for at gøre noget ved priserne på cigaretter.