De havde annonceret et stort 40 års jubilæumsshow med landspremiere Skærtorsdag i Odense.
Men nu kan Jydske Vestkysten fortælle, at den gamle danske Cirkus Dannebrog er gået konkurs.
Cirkusset har i årevis haft røde tal på bundlinjen. Seneste regnskab viste ifølge Jydske Vestkysten et underskud på 1,4 millioner kroner.
- Jeg vil ønske, at vi kunne køre videre. Men lige nu er vi bare så chokeret, siger artistchef og bestyrelsesmedlem Isabella Enoch Sosman til jv.dk.
Selskabet har været i betalingsstandsning, men kreditorerne - med Skat som den største - troede ikke på rekonstruktionen.
Krisen kradser i øjeblikket i den danske cirkus-verden. Tidligere i år meldte Cirkus Benneweis, at man efter 128 år på landevejen holder en pause i 2016. Flere økonomisk hårde år satte ganske enkelt en stopper for en ny sæson.
- Cirkus Dannebrog har en lang historie. Den går helt tilbage til 1876, da den 29-årige musiker Theodor Enoch giftede sig med Wilhelmine Schultz og derefter medvirkede i Cirkus Skandinavia, som blev drevet af hendes forældre.
- Efter Theodor Enochs død i 1909 fortsatte hans kone, Wilhelmine, cirkusset. Da hun døde i 1922, overtog hendes to sønner cirkusset, men solgte det til deres yngste søster og hendes mand otte år senere. Navnet blev ændret til Cirkus Reinsch. Cirkus Reinsch overlevede kun en sæson.
- Drømmen om et Virkus Dannebrog døde dog ikke, men det skulle tage fyrre år,, før Cirkus Dannebrog igen kom til live.
- I 1977 - efter at Haddy Enoch og hans kone Solveig i mange år havde fejret deres verdensomspændende succes som cykelkunstnere under navnet 'De to Haddies' - købte de et cirkustelt, og endelig åbnede Cirkus Dannebrog igen.
Kilde: Cirkus Dannebrog
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.