En tidlig onsdag morgen den 15. september 1954 skulle scenen skydes på gaden, og sjovt nok stod en hel menneskeskare for at få et glimt af sexsymbolet samt en masse pressefotografer. Filmselskabet havde ladet nyheden sive til pressen for at få den gode gratis reklame for filmen.

Marilyns pr-medarbejder udtalte, at "russerne kunne have invaderet Manhattan uden nogen ville lægge mærke til det, så mange mennesker stod på 52nd Street den morgen".

 

Det tog 14 optagelser, før Billy Wilder mente, at den var i kassen. Sikkert også til glæde for de mange tilskuere (især de mandlige), som hver gang kjolen via en blæsemaskine – skjult under risten – blæste op råbte "Højere, højere..."

 

Ikke alle var dog lige begejstrede for den scene. Marilyns mand på det tidspunkt, baseballspilleren Joe Di Maggio, blev så rasende, at han strøg direkte væk fra optagelserne og op i parrets suite på St. Regis Hotel og skumlede. Senere, da Marilyn kom tilbage, udviklede det sig til – endnu – et kæmpe skænderi, men denne gang fik det følger. Kort efter ankomsten til Los Angeles, annoncerede parret deres skilsmisse.

 

"Marilyn og Joe går fra hinanden på grund af sexet billede" lød en af avisernes overskrifter den dag.

 

 

Og billedet og scenen har – i modsætning til hende, som bar den – fået et langt liv. Utallige modeoptagelser har referencer direkte til den, mange små souvenirfigurer af Marilyn Monroe er skabt ud fra den scene, selv reklamer for alle mulige andre produkter har lukreret på kjolen og risten. Bl.a. Absolut Vodkas geniale billede med en flaske på en rist med en kjole på, som flyver op. "Absolut Marilyn".

 

 

I Chicago blev en gigantisk statue med Marilyn i kjolen opstillet i forbindelse med en kunst-gadeudstilling og i Palm Springs står der snart en permanent statue og selv i Kina har de haft en otte meter høj malet rustfri statue skabt af design-studerende stående ude foran et forretningscenter. Den endte dog med det kønne hoved nedad på en losseplads af uvisse grunde. Måske det var for sexet og provokerende for de lokale forretningsmænd.

 

Den originale kjole beholdt William Travilla, og da han døde i 1990, købte skuespilleren Debbie Reynolds den for sølle $200. I 2011 var hun dog i så store økonomiske vanskeligheder, så hun solgte ud af alt sit Hollywood-memoralia – og det var meget – inklusive den ikoniske kjole. Det hele indbragte 35 mio. kroner, men det var kjolen alene, som gav skuespilleren en formue, så hun kunne betale af på sin gæld. 30 mio. kroner blev den solgt for over telefonen på auktionen.

Hvem den rige køber var er stadig en hemmelighed, men rekorden for et kostume fra en film holder stadig.

 

Meget godt gået efter så mange år af en "lille skør kjole".