Chicago Blackhawks måtte for første gang i denne sæson se sig besejret i ordinær spilletid i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
I holdets 25. kamp i denne sæson tabte det ellers så suveræne mandskab med 2-6 i Denver til Colorado Avalanche.
Forud var gået 24 kampe, der alle havde kastet point af sig: 21 sejre samt tre nederlag i overtime. Overtime bliver først taget i brug, når der står uafgjort efter tre perioder, og holdene optjener som minimum et point, når kampene går i overtime.
Før nederlaget til Colorado Avalanche var Chicago-holdet tre point fra at have maksimumpoint på et tidspunkt, hvor halvdelen af NHL-sæsonens 48 grundspilskampe var afviklet.
Medregner man sidste sæson, så er det første gang i 347 dage eller 30 kampe, at Chicago Blackhawks tabte en kamp i ordinær spilletid.
NHL-sæsonen er blevet væsentligt afkortet i denne sæson på grund af en lockout som følge af uenigheder om fordelingen af indtægter mellem klubber og spillere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.