Hvor længe skal du gå uden at sige fra, hvis du mener, at sikkerheden på din arbejdsplads er så dårlig, at folk kommer til skade?
Det spørgsmål er blevet vendt og drejet i hovedet på den skaldede brandmand, der er arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Brandvæsen.
"Jeg ved godt, at når Avisen.dk skriver det her, ryger jeg i rigtig 'bad standing'. Hvis de kan fyre mig, gør de det uden musik. De vil være glade for at slippe af med en af de besværlige stemmer," siger Henning Dons.
Det er sidste torsdag i september. Avisen.dk har bragt en række artikler, der har afsløret alvorlige brister i sikkerheden i Københavns Brandvæsen.
En københavnsk brandmand har været i livsfare under en røgdykkerøvelse i Malmø i juni, og en kollega varmekollapsede under næsten identiske omstændigheder to måneder forinden.
Efterspurgte undersøgelse efter første ulykke
Brandmanden tager en dyb indånding, mens han samler sit mod. Nu står han frem.
”Min arbejdsplads er fløjtende ligeglad med arbejdsmiljøet. Man gør det, fordi det ser godt ud på papiret, men man lever ikke op til de værdier, der ligger i, at brandfolk risikerer at komme til skade, fordi det er et farligt arbejde, vi har," siger Henning Dons.
"Jeg bliver ikke ordentligt informeret. Jeg kan ikke få et overblik over arbejdsskader. Når jeg spørger, bliver de sure. Jeg oplever, at de er fuldstændigt ligeglade med, hvad jeg siger," siger Henning Dons.
Han er 54 år gammel, har arbejdet i brandvæsenet i 30 år og har været arbejdsmiljørepræsentant siden 2009.
"Jeg påpegede, at vi skulle have en undersøgelse allerede efter den første ulykke i Sverige. Jeg efterspurgte en undersøgelse, så man kunne forebygge lignende ulykker, men man gjorde ikke noget, før det var for sent,” siger Henning Dons.
Han vrider sig på kanten af stolen.
"Jeg er frygtelig ked af det. Nu skete det samme igen med voldsom kraft. Jeg føler, at den sidste ulykke kunne være undgået, hvis vi var kommet i gang med det samme.”
"Det sker igen, igen, igen"
Fra hans synspunkt er det symptomatisk for sikkerhedskulturen i Københavns Brandvæsen.
"Ulykker bliver ikke undersøgt, så de kan forebygges. 43 kolleger er kommet alvorligt til skade i år. Der har været 33 hændelser. Det med arbejdsskader er så dybt forankret, at det får lov til at ske igen, igen, igen," siger Henning Dons.
Han fortæller om et konkret eksempel, hvor en brandmand skader ryggen under en nedfiringsøvelse.
"Vægten strammede så meget, at ryggen tog skade. Ingen blev stillet til ansvar, men manden måtte gå på pension."
"Det er en kultur, hvori skaderne bliver usynlige, fordi de ikke registreres. Kollegerne får alle mulige skader, og så er der den her macho-kultur, hvor man ikke taler om, hvad der gik galt. Men jeg kan jo høre det, for de fortæller det, når man mødes."
Af den grund giver han ikke så meget for de "flotte ord", som ledelsen øser ud af om at sætte arbejdsmiljøet i højsædet og blive miljøcertificeret.
Pæne ord på papiret holder ikke i virkeligheden
"De pæne ord ser godt ud på papiret, men den virkelige verden rammer de ikke," siger Henning Dons, der mener, at man spænder ben for folk, der taler "sikkerhedens sprog".
"Jeg vil ikke være den første kritiker, der er ryddet af vejen, hvis det sker. Jeg synes, jeg ser en rød tråd, hvor man har gjort livet surt for kritikere," siger han og fortsætter:
"Jeg blev kaldt til tjenestelig samtale, hvor to af emnerne handlede om, at jeg var ubarberet og missede frivillig idræt, fordi jeg passede mit arbejde som arbejdsmiljørepræsentant."
"Men nu siger jeg det, som JEG ser det, fordi det er hamrende vigtigt at få ud. Jeg kan ikke længere stå inde for sikkerhedskulturen på den her arbejdsplads," siger Henning Dons.
Sikkerheden sejler på brandstationerne i Københavns Brandvæsen. Brandmændene presses på livsfarlige øvelser og må bruge forældet og farligt udstyr
Læs hele sagen her